Jeg har længe tænkt på at lave denne liste, så nu måtte jeg få skrevet den ned. Så her er en lille guide til nogle sunde spisesteder i København, som jeg selv frekventerer.
Mit kriterium for udvælgelsen af disse steder er styret af en to overordnede principper: man skal være i stand til at få grøntsager og en god del af dem og det skal smage godt!
Her er mine valg:
1 – WeDoFood
Det her er mit foretrukne go-to sted, når jeg gerne vil have en velsmagende og mættende salat til rimelige penge. Man kan blande selv fra deres store udvalg af grønt eller købe en af dem de selv har sammensat (‘Superveg’ er god). Og en anden vigtig ting: de har virkelig god kundeservice. Langt de fleste der arbejder der er smilende og imødekommende. Kundeservice er en tabt kunst i København.
2 – Palæo
Palæo frekventerer jeg også relativt ofte, da de laver nogle gode og mættende salater med fine mængder grønt – og så har de også fået nogle lækre søde sager. Deres cheesecake kan anbefales! Førhen var deres kundeservice horribel, men de har haft udskiftning i deres ansatte og det har hjulpet gevaldigt. Deres portioner er rimelige til prisen og de mætter ganske godt. De har også
3 – Botaniq
Botaniq er også blevet en take-away favorit, omend de også har en fin restaurant man kan spise i. Det er faktisk mere eller mindre et vegansk sted, men da jeg stort set ikke spiser kød mere, gør det mig ikke noget. De har nogle fantastiske salater man kan blande fra, som jeg er stor fan af. Det er også muligt at få en varm ret (deres såkaldte ‘hotpots)’, som også er rigtigt gode. Jeg er altid fantastisk mæt efter et besøg hos dem, hvilket også tæller op. Det eneste minus er deres betjening, som jeg ikke begriber de ikke gør noget ved. Man mødes sjældent af smil og det er ærgerligt, når nu maden er god. Det ser jeg umiddelbart igennem fingre med, da jeg stort set altid tager maden med, men de ville vinde meget ved at få lidt mere smil på deres ansatte.
5 – Fitnesso
Fitnesso er stedet man kommer efter nogle lækre sandwiches. De har på kort tid gjort sig ret populære blandt fitnessfolket og med ganske god grund – de forstår deres målgruppe og tilbyder mange ting de efterspørger. Deres signatur er deres sprøde proteinbrød som bruges i deres sandwich – det smager rigtig godt. Deres juices kan også varmt anbefales. De har også et mindre udvalg at lækre søde sager.
5-SMAG
Jeg går ud fra de fleste kender SMAG eller har prøvet det – fint sted med take-away salater og sandwich til solide priser. De har et stort udvalg af toppings og dressinger og god variation af dagens ret og forskellige salater. Man kan desuden få en dejligt stor og tyk rugbrød med til sin salat.
Har jeg glemt nogle? Lad mig det vide i kommentarfeltet :)