I går var den gode Per Brændgaard i Aftenshowet (det kan ses her) med indslaget “proteinpropaganda”. Per Brændgaard har i mange år kørt sig eget lille personlige korstog mod protein uden rigtig at nuancere det (i medierne) på noget tidspunkt eller give svar på tiltale, når han er blevet adresseret omkring den litteratur han baserer sine udtalelser på.
Per Brændgaard postulerer, blandt andet, følgende i indslaget:
- Dine nyrer tager skade af højt proteinindtag
- Protein er ikke sundt, som det er blevet gjort til
- Du tager på af for meget protein
Her er mit åbne brev til Per Brændgaard. Mit håb er han endelig vil forholde sig til kritikken i stedet for lidt og elegant at skøjte hen over det, som han gør hver eneste gang.
Kære Per
Hvor ville jeg dog ønske du snart nuancerede denne debat om protein lidt. Ligesom folk går helt i den ene grøft og anbefaler alt for meget protein, går du i den anden og kommer med nogle udsagn, der får det til at lyde meget farligt at spise det.
Sandheden er et sted midt i mellem og det burde du formidle, som en mand af videnskaben. Det virker som anti-protein er blevet et selling-point for dig, som du kan komme i medierne med.
1) Du får det til at lyde som man tager på af at spise mange proteiner, mens sandheden, som du jo udmærkede godt ved og jeg ikke forstår du ikke forklarer, er at man tager på af alt, hvis det giver et overskud af kalorier – også protein (eftersom protein indeholder 4 kalorier pr. gram). Man tager ikke automatisk på af at spise for meget protein, men for mange kalorier. Nu bidrager du til den misinformation der hersker om, at man automatisk tager på af at spise bestemt ting, når det handler om energiinput vs output.
Kulhydrater er et eksempel som er gået helt amok i den senere tid – det er blevet dæmoniseret til et punkt, hvor folk tror der sker alt muligt slemt ved at spise det. Du bidrager til selvsamme trend her med den slags udsagn – og jeg forstår ikke du ikke overvejer hvordan den almene dansker tolker et sådan udsagn. Nuancer!
2) Nyrerne kan tage skade. Ja, i ret store mængder. Den litteratur jeg er bekendt med, skal man altså op i ganske massive mængder over længere tid, for at det potentielt kan skade nyrene, med mindre man har en præeksisterende sygdom eller på anden vis er særlig modtagelig.
Grav gerne de studier frem, hvor det påvises at fx bare 2 g pr. kg kropsvægt ser ud til at skade nyrerne, hvis man ellers har sunde nyrer. Så skal jeg nok være villig til at skifte synspunkt. Det betyder dog ikke, at jeg mener man skal spise et meget højt indtag. Mere om det senere.
I stedet for den evindelige snak om nyrer, ville jeg mene det er langt mere relevant at snakke om at specifikke kilder af protein, ser ud til at være skadelige, navnlig forarbejdet rødt kød (som ret positivt har vist sig at være kræftfremkaldende) samt hårdt stegt kød og grillet kød.
3) Du burde nuancere omkring mængden af protein og hvem man er. Er man dybt inaktiv vil nødvendigheden for protein selvfølgelig være meget lavere end hvis man har et højt aktvitetsniveau. I den videnskabelige litteratur har et indtag på 1,5-1,8 g pr kg kropsvægt vist sig til at være ganske optimalt i forhold til styrketræning. Og husk her snakkes ikke om baseline nødvendighed, men hvad der er optimalt for de bedste resultater.
Jeg er enig med dig i at for mange kammer over, og spiser for meget under devisen, lidt er godt, mere er bedre – men du bliver nødt til at differentiere alt efter hvem man er. Vær nu sød at nuancere, i stedet for at skære alle over én kam, når du formidler til så bredt et publikum.
4) Protein er ikke automatisk sundt. Nej – det er det ikke. 100% enig. Men tager man den generelle dansker og kigger på hvorledes kosten er skruet sammen, så vil det næsten i alle tilfælde gavne den person at skære ned på de raffinerede kulhydrater og lidt op for proteinindtaget.
Hvis det var tilfældet at folk klarede det strålende med den nuværende kost, så ville vi nok ikke se så mange overvægtige mennesker (hvis kalorier bestemt ikke kommer fra overindtag af protein). Protein er ikke pr. automatik sundt, men det kan være et skridt i den rigtige retning, da et øget indtag ofte giver et større fokus på at træffe bedre valg i supermarkedet.
5) Du snakker om at være i lommen på mejeriindustrien. Skal vi nævne, at du modtag penge fra Becel i en periode hvor du anbefalede selvsamme produkt? Jeg ved der ikke var tale om meget, men det er når man kommer med den slags udtalelser, skal man godt nok have sit på det rene, og det har du ikke. Den glemmer du vist lige at nævne…
Per Brændgaard
Og så vi jeg personligt nuancere:
Jeg synes det er virkelig ærgerligt med denne linje, når du er så fornuftig på så mange punkter. Jeg er grundlæggende enig med dig i dit syn på at mærke efter, være mere intuitiv og mere balanceret, når det kommer til kost, men dit protein-korstog er trættende, fordi du aldrig nuancerer det, hvilket jeg synes er din pligt, når du formidler til så mange mennesker.
Jeg er enig i at højt proteinindhold desværre til tider automatisk er blevet en sundhedsanprisning – det er fx noget jeg kæmper med at fortælle dem der misforstår det og som laver mine opskrifter ud fra det synspunkt. Her forklarer jeg at det er et supplement og en sjovere måde at få sine proteiner på. Jeg sørger altid for at sige man ikke skal basere sin kost på det.
Og så for at foregribe det: Ja, det klinger måske hult, når kritikken kommer fra én som ejer en side med navnet “proteinopskrifter” – men det overrasker mange, at jeg ikke anbefaler et tårnhøjt proteinindhold, men det er der videnskabelig konsensus for. Samtidig er jeg stor fortaler for at gøre mere ud af sin indtag af planter end protein. Jeg føler det er min pligt at forholde sig til videnskaben, ligesom det også burde være din, særligt i kraft af din uddannelse.
Jeg anbefaler i øvrigt også jævnligt folk at skrue ned for indtaget af protein, hvis jeg kan se det er alt for højt og jeg har selv sænket mit en del (til fordel for mere grønt) hen over de sidste to år. Det skal være tilstrækkeligt og ikke tårnhøjt – det er mit mantra disse dage, hvor jeg i høj grad går ind for at man finder en god balance. Det har jeg mange indlæg om her på bloggen.
Det var ordene herfra – jeg synes det er så trættende at se at linjerne altid skal trækkes så skarpt op. Enten er protein det sundeste i hele verden ellers er det det værste i hele verden. Det er tilsyneladende ikke så sexet at formidle et budskab om at protein er godt og fint i tilstrækkelige mængder – ligesom med alt andet.
Lige pludselig skal skyr gøres til en synder og man skal være nervøs for at tage på, få dårlige nyrer og lignende. Jeg bliver så træt, når jeg ser hvordan den debat kører i ring og det er de samme eksperter man igen og igen hiver ind og skal skræmme alle dem, som nu tror de har fundet en god kurs.
Det her indlæg kommer ikke fordi jeg har noget at forsvare, jeg lever ikke af den her side og jeg lever ikke af mine opskrifter (jeg arbejder med digital kommunikation) – det kommer ganske alene af, at jeg er træt at at Per Brændgaard aldrig formår at nuancere debatten og øjensynligt heller ikke ønsker at gøre det.
Jeg håber at høre fra dig så vi sammen måske kan nuancere debatten, uden at vildlede og skræmme folk fra vid og sans.
—————
Til de interesserede kan det tænkes at Per trækker blandt andet på dette studie i forhold til postulaterne (selvom dette dog er fra 2014 og han har fremført samme argumenter i årevis).
Da jeg selv kun er autodidakt inden for området, læser jeg altid studierne og læner mig op ad folk der rent faktisk er kvalificeret til at gå i dybden med det og hører dem ad. Jens Lund, stud.scient (Biokemi), skriver dette om studiet:
“I reviewet udtrykker de bekymringer for diæter med et proteinindhold over 25 E% / 2 g pr. kg kropsvægt pr. dag. Langt størstedelen af befolkningen ligger jo under dette, og bryder ikke denne øvre grænse ved at skifte havregrynene ud med skyr (se billede fra undersøgelsen “Danskernes Kostvaner”). Derfor er det også komplet retarderet, at der føres denne proteinskræmmekampagne! Selv for muskelmænd og -kvinderne er 25 E% jo rigeligt til at dække proteinbehovet under bulk. Der hvor de muligvis har en pointe, er ved de ekstremt høje proteinindtag (3-4 gram pr. kg BW pr. dag), og nogle bodybuildere kan jo komme op i nærheden af de 3 gram under et cut, men altså, det er jo kun i en begrænset periode. Og så skal vi igen huske, at der mangler reel god evidens, for at højprotein-diæter er et problem for raske: “In summary, we acknowledge the absence of definitive proof that high-protein diets have adverse effects on human renal health.” I stedet for at bruge så mange kræfter på at forvirre befolkningen, kunne Brændgaard, Marckmann og co. jo opstarte nogle solide undersøgelser, så vi kan blive klogere på, om et langvarigt proteinindtag > 2 gram pr. kg. kropsvægt rent faktisk er problematisk”
Særligt sidste pointe er jeg rungende enig i. Stop forvirringen – og det undrer mig at Per ikke selv kan se at han underminerer sin egen levevej, ved at forstærke forvirringen og skabe endnu mere anledning til at folk ikke tror på autoriteter og eksperter.
Og så har vi Anders Nedergaard, PhD i muskelbiologi, som skriver følgende:
“Større proteinindtag i en ad libitum diæt har vist sig at føre til lavere energiindtag. Det ved Per sikkert også godt, men det passer bare ikke ind i hans kram. Han ved også godt at det slet ikke handler om protein, men om proteinkilder, men det er åbenbart også for svært at nuancere, til at det er noget værd. Det drejer sig i praksis udelukkende om kød og faktisk ikke engang alle slags kød. Der er endda noget der indikerer at det også kunne handle om hvordan man forbereder de her proteinkilder, men igen er det åbenbart ikke noget der skal bringes op. Der findes mange måder at skabe sig et meningsfuldt liv med sundhed på og jeg er sgu helt ærligt træt af at se Per beskrive alle der går op i træning som hobby, som fanatiske ortorektikere med kronisk stress. Dem han taler om findes helt sikkert. Men der findes også folk der bruger Pers ord som undskyldning for at leve et fundamentalt dovent liv. Og det er min observans at det er svært at have et godt åndsliv uden en velfungerende krop og en velfungerende krop kræver en vis mængde fysisk aktivitet for at fungere godt.”
Og Morten Elsøe, Cand. Scient. i ernæring:
“Proteinforskrækkelse er ligeså åndssvagt som fedt- eller kulhydratforskrækkelse. Måske er det faktisk mere åndssvagt, da et relativt højt proteinindtag blandt andet forhindrer udvikling af forhøjet blodtryk, hjælper med at holde vægten efter et vægttab og forhindrer tabet af muskelmasse når man i en periode spiser færre kalorier end man forbrænder. I øvrigt tyder det på, at tvungen overspisning af protein ikke fører til øget fedtmasse, hvilket ellers er tilfældet for både kulhydrat og fedt. Det er vigtigt at vores kost er varieret og det er helt sikkert usundt at leve af hakkedrenge og hotdogs. Men at protein i sig selv skulle være en direkte årsag til vores nuværende sygdomsbillede er en uunderbygget, udpræget reduktionistisk teori, der modsiger de fleste nyere forskningsresultater.”
——-
Resultatet af dette oplæg til debat, har desværre ikke været positiv. Jeg var åben overfor saglig dialog, men Per har ikke ville svare mig da han efter eget udsagn, ikke ønsker at debattere ernæring med en ‘It-mand’. Som I dog kan se har adskillige fagfolk også fremsat lignende kritik, men dem er der heller ikke blevet svaret på. Per overordnede svar har været at kalde mig navne, såsom ‘proteinmanden’, ‘It-mand’ og poste karikaturer som denne:
Derudover valgte han at lave en masser opdateringer på sin Facebookside, som mere eller mindre var en lang kavalkade af flere unuancerede indlæg om protein, øjensynligt for at provokere mig. Nogle decideret forkerte, hvilket giver bagslag, når saglige mennesker med relevante uddannelser følger med.
Alt i alt er sørgeligt udfald på hvad der kunne have været en spændende debat, hvor Per havde rig lejlighed på at rode bod på misforståelser og nuancering af synspunkter.
Og dét er en af de primære årsager til, at folk efterhånden desværre har svært ved at have tiltro til eksperter i det offentlige mediebillede. Manglende nuancering.