Jeg havde lyst til nogle chocolate chip protein-cookies i dag, så jeg smed hurtigt denne opskrift sammen. Selvom det er cookies, er de næsten lidt kikseagtige grundet den hærdede chokolade oven på – delicious! Det er en super nem opskrift og tager ingen tid at lave – så prøv den af, hvis I er lækresultne – kalorierne i sådan en omgang her er ganske tilforladelige, specielt i forhold til normale chokolade-cookies (der er omkring halvdelen af kalorierne pr. 100 gram i disse).
Protein-cookies er perfekte til lige at tage den værste lækkersult eller som sundt slik til film eller lignende. Jeg holder lidt igen med sødmen i disse protein-cookies, men jeg vil måske, såfremt man godt kan li’ sin chokoladeting til den litd bitre side, at skue lidt op for mængden af sødemiddel.
Ingredienser:
70 g banan
45 g kokosmel
25 g proteinpulver med chokolade
12 g smør
100 g æggehvide
10 g ren kakao
8 g cacao nibs (kan erstattes af hakket mørk chokolade)
10 g sukrin
15 g mørk chokolade
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
Fremgangsmåde:
- Mos banen i en skål – kom herefter kokosmel, chokolade proteinpulver (jeg brugte denne her), kakaopulver, sukrin, salt og bagepulver i.
- Hæld smeltet smør, æggehviden og cacao nibs i og rør godt rundt.
- Form kugler af dejen og tryk dem flade på et stykke bagepapir. Jeg lavede 6 styks, men I bestemmer selv hvor mange eller hvor store de skal være.
- Bag på 200 grader i 10-15 minutter. Jeg gav mine 13. Hold øje med dem så de ikke får for længe og bliver tørre.
- Smelt 15 g mørk mikroovnen i ovnen eller direkte på kagerne lige efter de er kommet ud af ovnen – og fordel chokoladen på overfladen af kagerne. Drys herefter sukrin på chokoladen og lad kagerne køle af. Hvis I er utålmodige, kan de kommes i fryseren :) De kan også bare spises varme, men jeg foretrækker dem kolde.
Energifordelingen pr. 100 gram i disse protein-cookies ser sådan her ud:
20 gram protein pr. 100 gram cookie? – Den er godkendt!