Denne proteinopskrift på chokolade-drømmekage, er ganske identisk med den sidste jeg lagde op, men med et par små tvists, som giver den en lækker chokoladesmag oven i, som komplimenterer det øvrige ganske godt. Jeg er personligt helt vild med protein-drømmekagen jeg lagde op sidst, men denne version vil helst sikkert ramme rendt ind hos det chokoladeelskende folk :)
Ingredienser:
Bund:
125 g banan
100 ml kokosmælk light (eller alm. mælk)
50 g affedtet kokosmel
25 g proteinpulver – Bodylab Caribbean Chocolate (brugte caribbean chocolate da hintet af kokos passer rigtig godt til opskriften, men almindelig chokolade kan også bruges)
5 g ren kakaopulver (eller mere, alt afhængig af hvor kraftig en chokoladesmag man ønsker. Kommer man mere ren kakao i, kan med med fordel komme 10 gram mere sukrin i også)
2 hele æg (eller et helt æg og 50 g æggehvide, hvis man vil reducere kalorierne lidt)
15 g kokosflager
10 g sukrin
1 tsk bagepulver
Tilføj eventuelt cacao nibs eller chokoladestykker, for ekstra smag i kagen.
Fyld:
20 g smør
35 g kokosflager
1 tsk ren kakopulver med top – 4-5 gram.
35 g sukrin gold (det kan købes her)*
15 g agave sirup
20 g kokosmælk light (eller alm. mælk)
* Sukrin Gold smager ligesom brun farin (men er sukkerfrit) og er derfor en rigtig vigtig ingrediens for at få kagen her til at smage som drømmekage, så det kan desværre ikke erstattes af andet (jo brun farin, men så ryger sukkerindholdet godt op).
Man kan også lave en lækker kokosflødeskum til – de gjorde jeg faktisk (kan anes på billederne). Det går rigtig godt til chokoladesmagen. I kan læse hvordan man laver det her,
Fremgangsmåde:
- Mos banan i en skål. Bland herefter proteinpulver, affedtet kokosmel, kokosmel, ren kakao, sukrin og bagepulver i.
- Bland æg og kokosmælk i og rør kraftigt rundt.
- Hæld blandingen i en kageform og bag den på 160 grader i 25-30 minutter. Den skal være fast i det. Tag kagen ud og skru ovnen på på 220 grader.
- Smelt smør, sukrin gold, sirup, ren kakao, kokosmælk og kokosflager sammen i en gryde og kom fyldet oven på kagen.
- Stil kagen i ovnen igen og bag den i yderligere 6-8 minutter.
- Lad kagen køle af.
Energifordelingen pr. 100 gram ligner den forrige udover en lille stigning de forskellige steder grundet tilføjelsen af ren kakao.