Denne proteinkage er både en nydelse rent æstetisk, men også smagsmæssigt og den kræver ikke den store indsats. Den er en anelse svampet, men hvis den konsistens ikke generer én, er det blot at gå i krig med opskriften – i vil ikke blive skuffet. Frostingen komplimenterer i øvrigt kagen fantastisk.
Ingredienser:
2 kogte rødbeder
60 g chokoladeprotein
2 spsk ærteprotein (kan udelades til fordel for lidt mere mandelmel)
190 g æggehvide
30 g kakaopulver
260 ml kokosmælk
1 spsk peanutbutter (cirka 20-25 gram)
20 gr affedtet mandelmel
Fremgangsmåde
- Kog rødbederne (afhængig af størrelse skal de have 30-45 minutter) – pil skrællen af dem efterfølgende. Den burde være lige til at hive af.
- Blend alle ingredienserne til du får en sammenhængende masse og hæld det i en springform.
- Bag kagen i 40-45 minutter på 160 grader.
Frosting:
Når kagen er kølet af kan der kommes frosting på. Jeg lavede den ud af chokolade kasein proteinpulver og chokolade whey protein – 30 gram af hver, og så tilsatte jeg gradvist mælk. Tilsæt meget lidt af gangen – konsistensen på frostingen skal være meget tyk. Selve påføringen kan være lidt tricky – hvis du ikke har en tube til at lave frosting med, kan du blot fylde frostingen i en fryseposte og klippe et hul i det ene hjørne og presse massen ud igennem der.
Energifordelingen for hele kagen:
Protein: 159,3 g
Kulhydrat: 47,4 g
Fedt: 45,6 g
Kalorier: 1238