Dette er en gæsteblog fra Celestine Maria Jensen, som er bodyfitness-atlet og helsefreak. Hun er glad for sine havregryn og eksperimenterer ofte med gode og spændende opskrifter med dem, for afvekslingens skyld. Det er kendetegnende for Celestine at opskrifterne er simple og nemme at gå til og denne opskrift på havregryn er ingen undtagelse – det bliver ikke meget nemmere. Tjek hendes facebookside ud lige her, for et indblik i hendes kost og træning. /Morten
Jeg er fan af cookies – og om muligt endnu større fan af cookie dough. I jagten på at bage den helt perfekte protein cookie, fik jeg i et svagt øjeblik smagt på dejen (ups..) og konkluderede at vi bare droppede bagningen den dag. (Og har faktisk ikke bagt dem siden..) Denne cookie dough smager syndigt og er en glimrende og lynhurtig snack, når man bare lige har lyst til lidt sødt. Den kan også sagtens bruges som morgenmad på de dage hvor man bare trænger til lidt luksus;)
Ingredienser:
20 g crispy cookie proteinpulver (eller vaniljeproteinpulver)
10 g affedtet kokosmel
40-50 g pasteuriserede æggehvider
30 g havregryn (jeg brugte glutenfrie havregryn)
20 g æblemos
1 g vaniljepulver (eller vaniljeessens)
Fremgangsmåde:
- Bland de tørre ingredienser sammen i en skål.
- Tilsæt æblemos og havregryn og rør godt sammen. Sæt eventuelt på køl i 30 minutter (hvis du kan vente). Det gør både konsistens og smag endnu bedre.
- Enjoy!
Energifordelingen for hele portionen ser således ud:
Hvis I også gerne vil vide hvad energiindholdet er per 100 gram, får I det her:
Protein: 17,4g
Kulhydrat: 14,4g
Fedt: 2,7
Kalorier: 152