Den her lille opskrift havde jeg ikke regnet med ville blive så populær som den blev fra min bog #proteinopskrifter. Men det er nok fordi den dels er så nem at lave og dels fordi den smager bragende godt. Det bliver en tyk og cremet low carb chokolademousse – og det er næsten lidt svært at tro, at det ikke er den ægte vare.
Ikke så få har i øvrigt spurgt om man kan smage hytteosten i denne opskrift – og det kan man ikke :)
Ingredienser:
50 g fuldfed kokosmælk
200 g hytteost
20 g Bodylab whey 100 proteinpulver med chokolade
20 g kakaopulver
40 g Zero Melis (kan erstattes med alm. Zero)
Evt. lidt frysetørrede hindbær til drys
Fremgangsmåde:
- Rør kokosmælk og hytteost sammen og blend med en stavblender.
- Tilsæt proteinpulver, kakao og Zero Melis
- Blend grundigt, til du har en lind konsistens. Det er vigtigt at være grundig med at blende, så der ikke er klumper i moussen.
- Server i en skål eller glas, eventuelt toppet med lidt frysetørrede hindbær.
Næringsfordeling pr. 100 gram
Protein: 12g
Kulhydrat: 7,2g
Fedt: 4g
Kalorier: 116
Fiber: 1,7g