Så har jeg en gæsteopskrift på banen på en god og sund morgenmad. Sig hej til Marie-Louise Cramer som har stået for denne opskrift. Marie-Louise studerer Idræt og sundhed og er også uddannet personlig træner og kostvejleder. I kan se hendes rigtig gode blog lige her.
Her er Marie-Louises tanker omkring denne morgenmad:
Jeg er tosset med overnight-oats, og jeg har efterhånden lavet adskillige versioner. Jeg varierer mængden af gryn, skyr, chiafrø, vand samt smag af proteinpulver, fra gang til gang. Chiafrø fungerer rigtig godt i overnight-oats, da de tilfører grøden en blød og lækker konsistens – man skal bare huske at de suger ca. 12 x deres eget vægt, dvs. grøden må gerne være meget flydende, når du sætter den i køleskabet dagen forinden – den skal nok sætte sig.
Jeg elsker varm grød til morgenmad, men jeg er blevet ret glad for denne kolde grød. Fordelen ved denne morgenmad er, at jeg forbereder den aftenen forinden, og den er klar, når jeg skal have morgenmad dagen efter – jeg skal blot komme min topping på. Derudover synes jeg, at det er super praktisk at forberede morgenmaden dagen forinden, da jeg ofte har halv travlt om morgenen, og jeg kan vælge at tage den med på farten, hvis jeg ikke har tid til at sidde ned og spise min morgenmad. Derudover er smagen og konsistensen bare fantastisk. Min favorit smag af proteinpulver til denne type morgenmad er klart crispy cookie og crispy choko.
Ingredienser
180 gram skyr
20 gram grovvalsede havregryn
15 gram proteinpulver med crispy chokolade (Det finder I her)
5 gram chiafrø
90 gram vand
50 gram frosne (dk) blåbær
1 tsk. kokos (ca. 2 gram)
Fremgangsmåde
- Dag 1: Bland skyr, havregryn, proteinpulver, chiafrø og vand i en beholder med låg, og sæt i køleskabet natten over.
- Dag 2: Top din overnight-oats med frosne blåbær og kokos
- Spisetid :)
Energiindhold pr. 100 gram:
Energindhold – i hele portionen (362 gram)
307 kcal
35 gram protein
27 gram kulhydrat
5,3 gram fedt