Denne proteinkage fik en rigtig god og lækker konsistens – så den kan varmt anbefales. Smagen? En sjov blanding mellem let chokolade og en vanilje-cheesecake-agtig ting – og så en omgang blåbær i for lidt ekstra friskhed og smeltet mørk chokolade som topping som prikken over i’et. En ting er sikkert – smeltet mørk chokolade på en proteinkage er awesome :)
Ingredienser:
200 g sød kartoffel
2 hele æg
60 g proteinpulver med vaniljesmag
250 g græsk yoghurt (jeg brugte 2%)
25 g affedtet mandelmel
85 g rødbede (kan muligvis undlades)
4 tsk kakao
15 g xylitol (eller andet sødemiddel)
45 g frosne blåbær
25 g mørk chokolade
Fremgangsmåde:
Blend rødbede (der er kogt på forhånd) med lidt æggehvide indtil det er en flydende masse. Mos eller blend herefter den søde kartoffel (som er kogt på forhånd) i en skål med de våde varer (æg og yoghurt) og kom resten af ingredienserne i, inklusive den blende rødbede. Rør det godt rundt, eller blend det sammen til en fast masse.
Bag det på 170 grader i 40-50 minutter – eller indtil en kniv kan stikke i dejen og komme ud ren.
Når kagen er kommet ud, placeres den mørke chokolade umiddelbart efter på den varme kage således det begynder at smelte – imens det smelter sørger I for at smøre det rundt hen over fladen af kagen så det fordelen jævnt.
Energifordelingen per 100 gram proteinkage ser således ud:
Det er endnu engang en rigtig fornuftig fordeling af makronutrienter :)