Jeg anskaffede mig nogle sorte bønner forleden, da jeg har længe gerne ville bage med dem. Det lyder måske underligt at bruge bønner i en opskrift med chokolade, men efter sigende skulle det fungere rigtig godt sammen – så det skulle naturligvis testes. Jeg lavede nogle chokoladeproteinbarer (som nok skal komme op på bloggen) og så disse proteincookies. Jeg kan konstatere, at sorte bønner egner sig rigtig godt til chokoladeopskrifter, så det er nok ikke sidste gang jeg eksperimenterer med det. Giv det et forsøg og lad jer ikke skræmme af der skal bønner i – man kan ikke smage det – promise!
Disse proteinsmåkager vil egne sig godt som mellemmåltid, da de har et højt indhold af fiber (fra bønnerne) og et højt indhold af proteiner – det er altid en god kombination :) Hvis man er ude efter sprøde småkager, vil denne opskrift skuffe, for det bliver de ikke, men til gengæld har de en ganske lækker tung chokoladesmag.
Ingredienser:
30 g glutenfri havregryn (almindelige kan også fint bruges)
15 g affedtet mandelmel
112 g sorte bønner (jeg brugte økologiske usaltede fra dåse – købte mine i Superbrugsen)
30 g proteinpulver med chokoladesmag (jeg brugte Bodylab whey 100)
20 g ren kakaopulver
70 g æggehvide
30 g sukrin (eller andet valgfrit sødemiddel)*
12 g mørkt chokolade
1 knvispids salt
* I kan med fordel komme mere sukrin i, da smagen af chokolade er ret kraftig og derfor skal bruge en del sødme for at kompensere for det. Jeg ville faktisk nok bruge 50-60 g sukrin i opskriften, hvis/når de skal laves igen.
Fremgangsmåde:
- Blend de sorte bønner. Kom herefter proteinpulver, havregryn, mandelmel, kakaopulver, salt og sukrin i.
- Kom herefter æggehvide i og blend massen igennem igen med et stavblender..
- Jeg brugte silikone-muffinforme til at bage småkagerne i – men hvis I har noget der egner sig bedre til at lave småkager, så brug endelig det (det her var lidt en nødløsning). Jeg fyldte formene cirka en cm op – det blev til 7 styks.
- Bag dem på 170 grader i 10-15 minutter. Mine fik 12 minutter, men jeres skal muligvis have mindre eller mere – tjek efter 10 min
- Lad dem køle af.
- Smelt chokoladen og fordel det ud over toppen på kagerne med en ske. Stil dem herefter i fryseren indtil chokoladen er størknet.
Energifordelingen per. 100 gram ser sådan her ud:
Hvis man laver en portion med 7 styks som jeg gjorde, vil hver småkage indeholde:
Protein: 8g
Kulhydrat: 7,3g
Fedt: 2,3g
Kcal: 82
Det er ikke ligefrem helt små småkager og de mætter godt, frun