Som jeg har nævnt har jeg arbejdet på et lille projekt det sidste stykke tid og det har jeg glædet mig rigtig meget til at løfte sløret for den billedserie jeg har valgt at kalde for #fitwithoutabs.
De fleste som følger med her ved efterhånden godt, at jeg interesserer mig for idealer og normer i fitnesskulturen og synes vi bør stille spørgsmålstegn ved dem og tænkte kritisk over dem, da de i mange tilfælde ikke er konstruktive.
Det er ofte særligt kvinderne jeg fokuserer på – blandt andet fordi det ubetingede er flest kvinder der følger med på min blog, Facebookside og Instagramprofil og jeg derfor får mest feedback, mails og beskeder fra dem. Dernæst også fordi de udtrykker sig mere om emnet end mænd gør. Det betyder ikke, at der ikke også er problemer for mændene i kulturen, for det er der bestemt – jeg her selv givet udtryk for min tidligere tankegang omkring træning og kropsbillede her.
Jeg er helt bevidst om, at nogen helt sikkert er rigtig trætte af at høre mig italesætte disse ting, men så længe det stadig er et problem, synes jeg budskaberne er værd at blive ved med at overveje og tale og skrive om. Min erfaring er, at det hjælper folk til at revurdere deres tilgang til tingene og sætter gang i nogle nye tanker. Og kan jeg bidrage til det, er jeg glad.
Denne billedserie er en ide jeg fik da jeg kiggede igennem Doves billeder fra kampagnen ‘Real Beauty‘ fra 2004, hvor de forsøgte at gøre op med den ensidige brug af en bestemt kropstype og over-retouchering i reklamer.
Jeg synes grundideen var god og begyndte derfor at lege med ideen om at rekontekstualisere den i fitnesssammenhæng (derfor ser du også en tydelig allusion til de oprindelige billeder fra Dove), da jeg oplever der er nogle fastlåse normer, som har hersket meget længe.
Specifikt er det særligt sådan at siger man ‘god form’, ‘fit’, ‘veltrænet’ eller lignende, så forbinder vi det stort set altid med en lav fedtprocent; synlige mavemuskler, fremspringende blodårer osv.
Sandheden er, at det er være ‘fit’, som sådan ikke rigtigt har noget at gøre med en lav fedtprocent, i hvert fald ikke hvis vi kigger på nogle af de officielle definitioner på ordet. Dvs. det har noget at gøre med en lav fedtprocent, fordi vi som kultur har gjort det til det. Og det er kun eskaleret i endnu højere grad de seneste par år, hvor den veltrænede kvindekrop er kommet mere og mere i fokus.
Min mission med billedserien er at nuancere synet på den trænede kvinde i fitnesskulturen. For en sådan kvinde kommer i mange afskygninger og ikke blot med en lav fedtprocent og sixpack. Deraf navnet #fitwithoutabs.
Det er absolut ikke et korstog mod hverken tynde kvinder eller kvinder med en lav fedtprocent, men hvad jeg ser som en nødvendig nuancering, så andre, og særligt, yngre piger kan få et mere realistisk indblik i fitnesskulturen og det at være en trænende kvinde.
For fitnesskukturen er langt fra domineret af sixpacks og tydelige blodårer i virkeligheden – det er bare det billede vi hele tiden præsenteres for og så virker det hurtigt som at det er sådan det er. Særligt også fordi de fitnessshows der afholdes bliver indbegrebet af fitnesskulturen – men de kroppe vi ser her, er kun et øjebliksbillede. Det er sjældent hvordan selvsamme kvinder ser ud hele året rundt.
Jeg håber du, mand som kvinde, vil være med til at sprede budskabet og bruge hashtagget, #fitwithoutabs, jeg har skabt til denne ‘kampagne’.
Jeg har forklaret hele min tilgang til emnet meget uddybende i mig blogindlæg der hører til billedserien på Insidefitness – du finder alle billederne og blogindlægget ved at klikke lige her
Se billederne i fuld størrelse ved at klikke på dem
Selve dagen var i øvrigt virkelig sjov og en god oplevelse. Med 11 piger samlet, hvor de fleste ikke havde mødt hinanden før og jeg heller ikke havde mødt 6 af dem før, kunne det meget vel have gået galt på de kun 6 timer vi havde til at tage billederne – men heldigvis faldt alle meget hurtigt til og vi fik taget, hvad jeg selv synes er nogle fantastisk stemningsfyldte billeder :)