Forleden læste jeg denne blogpost – og bliver nødt til at samle bolden op at komme med et opfølgende indlæg. Ikke mindst fordi Danica, som har bloggen, opfordrede mig til det.
Danicas pointe er grundlæggende denne:
“Jeg uddybede jo heller ikke ret meget angående hvad jeg mente med, at det ofte blev for meget for mig at følge andre blogs og Instagram. Især Instagram er blevet til et had/kærlighedsforhold. Jeg elsker at følge med i andres liv (både hverdagsaktiviteter og dem, der deler sundhedsrelaterede billeder). Jeg meldte mig selv til Instagram for at dele alle de øjeblikke, der ikke kom på bloggen og sådan er det fortsat. Halvt familie og halvt sundhed. Ingen underliggende agenda. Men min opfattelse af Instagram er, at det er blevet noget konkurrencepræget noget. Eksempelvis hvem deler flest billeder på en dag, hvem laver den pæneste mad, hvem har flest followers, hvem træner mest og hårdest, hvem bruger hele deres ferie på at træne frem for blot at slappe af. Og ”follow for follow”, “like for like” og “shoutout for shoutout”. Totalt stress og irriterende!”
Grundlæggende så føler Danica, at hun skal leve op til noget hun ikke føler, at hun kan – og det giver anledning til stress. Jeg kan anbefale at læse resten af indlægget jeg har linket til i starten, for at få det hele med. Blogposten har modtaget overvældende respons – og næsten alle har samstemmigt vedkendt sig, at de er helt enige og at det er befriende, at der endelig er nogen der sætter ord på det.
Der er én fælles faktor for alle der har kommenteret med rungende enighed; det er alle kvinder.
Min pointe her er, at den følelse Danica sidder med er noget jeg har observeret i høj grad er betinget af køn, specifikt det køn med de to berømte X-kromosomer.
Jeg begår mig rigtig meget på sociale medier, da jeg er lidt af en nørd på det område og også arbejder professionelt med det – og en del indenfor træning- og kostverdenen, og jeg ser en helt klar tendens her; kvinder er som oftest meget sort/hvide, når de først kaster sig over træningen. Der er sjældent en gylden middelvej. Det er alt eller intet. Hele arsenalet fyres af på en gang; 7 x træning ugentligt, masser af cardio, kun udvalgte “clean” fødevarer og en nær besættelse af træningen. Og hvis de ikke gør det, så har de en forestilling om, at det er sådan det burde være – fordi de jo ser andre gøre det. Det er her “forventnings-effekten” kommer ind i billedet.
Grundet overstående tendens, så føler kvinder, at de skal leve op til et ekstremt ideal. Det er faktisk ikke engang noget vi mænd sætter op (selvom jeg er overbevist om at vi ikke bidrager positivt til det) – det er snarere en intern udvikling kvinderne iblandt, fordi der bliver fokuseret så meget på “clean” mad, masser af træning og lav fedtprocent. Det er der i og for sig intet galt i – man skal bare være bevidst om, at de opdateringer man ser på sociale medier, jo altså kun viser et lille udsnit af et meget stort billede og det, i langt de fleste tilfælde, ikke er repræsentativt for hvordan tilværelsen for en given Instagram-bruger ser ud. Når en bruger konsistent poster billeder af såkaldt “clean” mad, betyder det ikke, at vedkommende ikke til tider falder i og spiser noget andet. Ligesom alle billederne fra træningen heller ikke betyder, at vedkommende aldrig misser en træning. Og selv hvis personen vitterligt aldrig misser en træning, hvorfor skulle man så selv få dårlig samvittighed af det? (med mindre man aldrig kommer afsted, med det er en anden sag).
Undersøgelser har vist, at Facebook gør folk lidt smådeprimerede over at følge med i hvor vildt andres liv er og hvor godt de har det (læs mere her). Sandheden er, at de/vi lever ganske stille og roligt det meste af tiden, men blot vælger at vise de fedeste øjeblikke. Det er jo ganske naturligt – hvem gider at se på billeder fra opvasken mandag aften, hvis man kan smide billeder op af sig selv foran Grand Canyon eller poste opdateringer om sit 12-tal til eksamen. Mon ikke vi alle her selv kan nikke genkendende til det?
Chancen er, at du oftest lidt føler dig som hende her
Det er altså ikke et ukendt fænomen, at vi viser os fra vores aller bedste side på sociale medier – både Instagram og Facebook (og andre steder). Lige nu er der så en boomende sundhedsbølge over os – og færdes man i en verden med træning og kost, og har et netværk af ligesindede, så kan man godt regne med at ens feed, både på Facebook og Instagram, er fyldt op med opdateringer om, hvor meget der er trænet, når der er lavet rigtig god (og sund!) mad og det hele er perfekt – det kører bare! Dette bliver man bombarderet med hele dagen igennem, hver gang man fx tjekker Instagram.
Det er derfor ikke noget at sige til, at man pludselig sidder med en følelse af at være utilstrækkelig, når man bliver bombet med perfektion konstant – og det er så her, at jeg specielt oplever, at kvinder virkelig tager det til sig og slår sig selv i hovedet over ikke at kunne være med på et meget højt niveau konstant. De bliver ofre for forventnings-effekten.
Derudover har vi alle motivationsbillederne af fitnesspiger, som florerer på nettet og konstant postes på sociale medier. Det kan være motiverende at se disse kvinder stå helt toptunet, men sandheden er, at langt langt de fleste af dem, kun evner at stå i den fremviste form i et par dage af gangen. Det er også meget normalt, at der bliver brugt intense diæter op til photoshoots, hvor der manipuleres med væske, kulhydrater og træningen, for at man kan stå absolut skarpest. Tilsæt dertil lidt photoshop og det faktum rigtig rigtig mange af dem også anvender ulovlige præparater, såsom efedrin og clenbuterol. Det er absolut ikke repræsentativt for, hvordan personerne ser ud til hverdag.
Kvinder er ikke designet til at rende rundt med en kronisk lav fedtprocent – det er ganske simpelt naturstridigt. Betyder det, at man ikke kan være en flot form og have definitioner? Nej! Men man skal lære at skelne mellem dét og så det, at stå med en meget meget lav fedtprocent som resultat af en intens diæt.
Det skal også nævnes, at der vil være nogle der godt kan rende rundt og stå med en lav fedtprocent næsten hele tiden – og det er som oftest fordi, at de har været heldige med gode gener fra naturens siden – og oven i lægger en stor indsats i det. For langt størstedelen af kvinder, så vil de have det absolut miserabelt i sådan en form, fordi det er så unaturligt for deres kroppe at være så langt nede (hvorfor de også ofte ikke kan menstruere). Og så kan man spørge sig selv – er det virkelig værd at stræbe efter den krop, hvis prisen man betaler er, at man ikke er glad og har et godt velvære? Jeg ved godt hvad jeg synes.
Og dette skal ikke tages som jeg advokerer for ansvarsfralæggelse. Hvis man bærer rundt på overflødige kg skal man ikke skyde skylden på ens natur – det er for lidt motion og dårlige spisevaner – det kan, og bør man, rette op på. Man kan sagtens komme i god form – det jeg snakker om her, er det specifikke eksempel med bombarderingen af kvinder i ekstremt god form, som opsætter urealistiske forventninger til, hvordan kvinder kan rende rundt og se ud til hverdag.
Sådan her ser meget meget lille procentdel ud til hverdag
Og netop derfor blev Danicas indlæg så populært – og så mange kvinder der svarer og ånder lettet op; det er befriende at én endelig tør sætte ord på, at det er hårdt at leve op til og det ikke burde forholde sig sådan.
Men min altoverskyggende pointe med dette indlæg er, at fortælle at I (jer, kvinder) ikke behøver at leve op til noget som helst. Det er OK ‘kun’ at træne 3 gange om ugen. Det er OK ikke at spise “clean” mad konstant (og jeg har en blogpost på vej om, hvorfor hele betegnelsen “clean” mad burde dø).
Det handler om at gøre hvad der gør én glad (uden at ødelægge sin krop) her i livet. Det er alt for kort til andet. Og det handler om at acceptere, at man til tider laver fejl, træder ved siden af og ikke helt kan følge med – men det betyder ikke at man ikke er god nok. Det er usundt i sin kerne at stresse over, hvorvidt man har fået trænet alle ugens dage og spist 100% skemalagt.
Der sker ikke noget som helst ved at holde en pause fra træningen – jeg holder selv 5-6 fridage hver 4 uge, da min krop ellers går i stykker. Jeg har lært at elske den pause – det giver mig tid og frirum til at fokusere på noget andet end træning. Som alt andet i livet handler det om balance. Så lær at sortere lidt mere og fokuser på det budskab du selv gerne vil have frem.
Hvis Instagram gør dig deprimeret, så drop det – men ellers så brug det til at facilitere dine egne budskaber, fokuser på de ting ved andre der motiverer dig og lad være med at tro du skal være på præcis samme måde. Brug det som et redskab til motivation og ikke som en målestok af din egen formåen.
Hvis billeder af fitnesspiger motiverer dig – så brug dem endelig – hav blot realistiske forventninger til hvordan du kan se ud til hverdag. Kort sagt; sorter i strømmen af information og lad være med at lade dig påvirke af din egen forestilling om, hvordan du tror andre synes du skal se ud og hvordan du som følge deraf mener du burde se ud. Undgå at blive offer for forventnings-effekten. Hvis du kan dét – så kan du også bruge de billeder der florerer som et positivt redskab til motivation, uden at det ødelægger selvværdet.
Afsluttende vil jeg blot fastslå, at dette ikke er ensbetydende med, at jeg mener man skal spise chokolade og pandekager dagen lang og forkaste sundhed og motivation, men have i baghovedet at ingen er perfekt konstant – fokuser på det du kan bruge for at motivere dig og brug det aktivt for at nå dine mål.
——
Kender du også til følelsen af utilstrækkelighed fra de sociale medier? Så kommentaer herunder og lad mig høre dine tanker om emnet :)
—–
Efterskrift:
Jeg bliver lige nødt til at lave et lille postludium, da jeg kan se mit indlæg desværre er blevet mistolket af op til flere. Så blot lige for at få det på det rene: jeg advokerer ikke for, at man skal dovne den, ikke skal træne meget og skal bruge genetik, som en undskyldning for ikke at give den en skalle og forsøge at nå sine mål. Jeg siger heller ikke, at man ikke kan komme i rigtig god og flot form – og heller ikke, at jeg ikke synes man skal stræbe efter det (jeg går selv op i at holde en god form).
Det jeg derimod siger er blot at man skal have realistiske forventninger. Man skal vide, at de mange billeder man ser af fitnesspiger, som oftest forudsætter, at de har været på en hård diæt og brugt såkaldt “væskeudtømning” og at de sjældent står i sådan en form i mere end et par dage af gangen. Alle disse billeder kan, hvis man ikke ved bedre, være med til at skævvride billedet af, hvilken form man realistisk kan opnå i hverdagen, året rundt. Endvidere er min pointe, at man ikke bør slå sig selv i hovedet, for ikke kunne træne alle ugens dage og at man ikke kan være med på det niveau man ser andre have; mindre kan også gøre det. Det betyder ikke at man ikke kan arbejde hårdt med mindre – det kan man sagtens. Min mission med dette blogindlæg er blot, at lade jer kvinder vide, fordi jeg ofte oplever det er jer der er hårdest ved jer selv på det punkt, at det er OK ikke at kunne køre på højeste niveau konstant. Bombarderingen af det “perfekte liv” kan gøre man pludselig føler sig utilstrækkelig – og hvem har ikke prøvet at sidde derhjemme og kigge sit Facebook-newsfeed igennem og føle man pludselig har et ret kedeligt liv? Det har vi næsten alle sammen – det er helt normalt, men man skal bare lige huske på at det kun er et lille udsnit af virkeligheden og selvsamme person, der poster om hvor fantastisk han/hun har det, kan sidde næste dag og have præcis den samme følelse dagen som dig. Så helt grundlæggende siger jeg blot; tænk på “the bigger picture”, vær awesome, vær realistisk og brug alle de ting her som et redskab til motivation og ikke frustration.
Du har så ret… Får lyst til at poste et billede Marabou chokoladen fra igår :)
Virkelig godt skrevet!!!
Kan virkelig genkende mig selv i det der, jeg kan kun klappe mig selv på skulderen hvis jeg har trænet 2 gange om dagen (cardio/styrketræning) og har undgået alle kulhydrater bortset fra grøntsager. Hvilket ikke er holdbart i længden. Tak for en øjenåbner!
Er glad for indlægget kunne bruges :)
Indrømmet jeg træner meget. Spiser sundt – men erkender OGSÅ at jeg ikke er eliteatlet. Jeg VIL have plads til et glas rødvin fredag aften osv. Alt er en balance.
Men det jeg tænker mest, når jeg læser indlægget, er da bare at det er mangel på selvværd.
Min mantra kommer fra en CD- med Carsten Sommerskov og er “Det jeg gør er godt nok!”
Selvfølgelig kan jeg have down-dage, men som udgangspunkt har jeg den holdning – og hvad ANDRE mener om mig, kan jeg ikke bruge til noget.
Kan varmt anbefale Sarah Zobels bog “Lev dig lykkelig”
Jeg kan ikke lade være med at smile over dit indlæg, det er sjovt og godt skrevet :-)
Dog var jeg lidt mere enig i Danicas indlæg, da jeg synes, at der er gået inflation i ordet sundhed, og man ser specielt dette boom på instagram, der i den grad får folk til at stille tårnhøje krav til sig selv og sit liv. Jeg kan ikke lade være med at blive “hmf” over dit indlæg, da det lyder for mig som om, at hvis man har en kanon flot krop, så hviler man ikke godt i sig selv, og at “alm” kvinder ikke kan være den lækre strandbabe, men nabotøsen kan godt, fordi hun er genetisk bygget til det? Det er jo samme “undskylding” som at sige “jeg har tykke knogler, for det har min far”.
Du skriver selv, at kvinder skal se andre fitnesspiger som en motivation, men at de ikke selv skal forvente dette, og hvorfor så lige det? Jeg snakker selvfølgelig ikke om de fitnesstøser, der er fuldstændig shredded og står på en scene, men det er da muligt for langt de fleste at opnå en veltrænet krop uden en kæmpe muffintop, og er det virkelig så forkert at arbejde sig op mod det?
Min egen træning er min sport, hvor jeg har forskellige mål, og jeg indrømmer gerne, at hvis jeg ikke kunne se forandringer på min krop, så ville jeg ærligt talt føle, at min tid var lidt spildt, og det gælder jo også inden for andre sportsgrene. Det gælder om at rykke sig selv og selvfølgelig skal man sætte forventninger til sig selv.
Jeg synes bare, at det er en skam, at både du og Danica får træning til at lyde som en pligt, som rigtig mange ser det i forvejen som, og som man gerne må holde fri fra. Hvis man ser træning som en pligt, så burde man virkelig finde noget andet at bruge sin tid på, for så er det jo alligevel ikke det værd, hvis man ikke nyder det.
Og der er altså ikke noget i vejen med at træne 7 dage om ugen, vil jeg gerne lige tilføje :-)
P.s. jeg glæder mig til at læse dit indlæg/din mening om “clean food”, da jeg selv bruger dette ord og er glad for det. Men som alt andet så har netop det ord også 117 forskellige betydninger ;-)
Nu vil jeg ikke kommentere på hele dit indlæg, da det ikke retter sig mod mit indlæg specifikt, men jeg vil gerne vide hvorfra du læser, at jeg ser træning som en pligt????
Det mindes jeg aldrig at have sagt eller jeg får det til at lyde som om, og jeg ser det vitterlig ikke som en pligt. Det handler mit indlæg slet ikke om, så har du i hvert fald misforstået noget. Jeg træner ikke selv 7 dage om ugen, det har jeg ikke tid til med en lille baby, men jeg respekterer dem der gør det og stadigvæk hviler i sig selv. Så længe det er af lyst er det ligegyldigt om man træner 1 eller 7 gange om ugen. Det må folk selv om. Hvis jeg så træning som en pligt, vil jeg nok ikke skrive om træning og kost på daglig basis ;)
Hej Malou.
Ud fra dit indlæg lader det til at du desværre har misforstået min pointe totalt. Det jeg sætter fokus her på er, at langt de fleste har urealistiske forventninger til hvordan man kan rende rundt og se ud til hverdag, fordi de kigger på fitnesspiger dagen lang med en super lav fedtprocent. Langt langt de fleste ved ikke at disse piger ser sådan ud et par dage af gangen og der oftest har været et intenst diætforløb op til enten konkurrence eller photoshoot. Det giver et forvrænget billede af hvad der er realistisk. Ligesom unge teenagere der ser store bodybuildere til konkurrence og tror de kommer til at se sådan ud ved at træne og drikke deres proteinshake.
Jeg har aldrig sagt man ikke kan hvile i sig selv hvis man har en flot krop, jeg har aldrig sagt man ikke skal stræbe efter en flot krop og jeg har aldrig sagt at det ikke er muligt at stå i god form – det skriver jeg endda flere gange løbende i blogindlægget. Det er mig derfor også lidt af en gåde, at du når til den konklusion du gør? Det her skal ikke forstås som jeg giver en stor fed undskyldning, for at man kan læne sig tilbage og sige: “nåh, jeg kan ikke gøre noget – genetics baby”. Det handler blot om at være realistisk. Det kan sagtens indebære en rigtig god form :) Så jeg gentager: det her blogindlæg skal ikke ses som jeg argumenterer for, at man ikke skal arbejde sig hen imod en god form og ikke kan komme i god form blot fordu man er kvinde. Det handler om realistiske forventninger – og der kan billeder af piger i konkurrenceform, være med til at skævvride det syn godt og grundigt.
Jeg ved heller ikke, hvor du får det med pligt omkring træning fra? Det jeg snakker om er, at finde en balance, hvor man ikke stresser over at skulle træne konstant, fordi det er det andre gør. Man skal træne fordi man synes det er fedt og sjovt og fordi det giver mening for én – ikke fordi man har en forestilling om at man skal gøre det, for at andre synes godt om én.
Jeg håber det opklarer nogle af dine misforståelser.
Enig! :)
Jeg driver en sundhedsblog, og har en tilhørende insta, men jeg sørger for også at poste billeder af et rigtig godt stykke kage, eller hvis jeg får andet lækkert, for det er vigtigt at man ikke kun viser sig fra den “perfekte” side, synes jeg. Der er ingen grund til at give andre dårlig samvittighed.
Dette indlæg kom lige da jeg havde allermest brug for det! Hele aftenen i går brugte jeg på at tude over min egen følelse af utilstrækkelighed, og det som både Danica og du Morten skriver, var lige det jeg trængte allermest til at høre.
Lad os nu huske at leve livet – jeg glemmer fuldstændig alt andet omkring mig fordi jeg KUN fokuserer på at tabe mig og blive “fit”. Lige pludselig en dag ser jeg mig tilbage og opdager alt det jeg er gået glip af i mellemtiden, og det duer jo ikke.
Så tusind TAK til jer begge for lige at fortælle mig at det er okay at kunne lide kage og slik og at det er okay at falde i ind imellem, og at det er okay ikke at ligne en fitness model. For af en eller anden grund, så nytter det ikke noget at jeg fortæller mig selv det :)
Mvh. Helle (www.tryingtogetfit.dk)
“Det handler om at gøre hvad der gør én glad” – Det er lige netop det det gør! Jeg tror ikke på at pigerne som lever efter at opnå kroppe som disse egentlig er glade når deres “mål” er nået for det bliver jo mere og mere ekstremt, hvilket sådan en livstil jo er!
Jeg har tidligere spillet squash på eliteniveau med træningspas 9-12 gange om ugen! I denne periode kørte min dagligdag bare på rutinen uden jeg egentlig nåede at opfange om JEG var glad, for jeg spillede jo blot fordi jeg skulle! Det endte ud i at jeg var helt nede og skrabe bunden.
Jeg tror på at man skal finde det som gør en glad og det handler om at nyde det man gør. Jeg træner nu crossfit og løb fordi jeg elsker det og jeg har for nylig startet min egen madblog, http://corefood.dk fordi det er min store passion! Lige pludselig føler jeg at der er meget mere mening med livet fordi jeg lægger mærke til hvad jeg laver! Så for guds skyld hold fast i det mantra. Det handlede mit gæsteindlæg på fit4livin ligeledes om: http://fit4livin.dk/?p=4688
Mvh. Maria
http://corefood.dk
Fedt fedt indlæg. Det var virkelig godt at læse igennem, jeg har selv i snart 2 år fulgt diæt hver dag og træning 6 gange pr. uge og har haft det forfærdeligt når jeg har “fejlet” ved at spise udenfor min diæt på de dage jeg ikke måtte. (Har en cheat-day pr uge, for ikke at gøre livet for besværligt). Men har altid siddet med denne følelse at hvis jeg havde spist noget som ikke tilhørte min diæt, så fortjente jeg ikke min såkaldte “cheat-day”. Men vi er jo kun mennesker og som mennesker er det okay at fejle engang imellem og derefter komme ind på det rette spor s vi mener er rette sted for os. Blev glad for at læse dette indlæg, der faldt en sten fra mit hjerte. Dermed ikke sagt at jeg sikkert stadig kan komme til at føle mig utilstrækkelig, men nu kan jeg have dette indlæg i baghovedet næste gang jeg føler alt er umuligt og jeg ikke gør noget godt nok. Dejligt med en lettelse. Tusind tak :) Mvh. Kimmie
Super lækkert, at der endelig kommer lidt fokus på hele dette ræs.
Umiddelbart har jeg mange tanker omkring det her emne – for sundhed er jo pisse vigtigt, så det er jo på sin vis fint nok, at der er kommet stor fokus på kost og motion. Her mener jeg dog også, at din mentale tilstand er en ligeså stor del af sundheden. Og din sundhed tror jeg derfor ikke kan være komplet, hvis man hele tiden lader sig påvirke negativt. Hvad endnu værre er, at hakke sig selv ned negativt ved netop at lade sig påvirke af medier m.m.. Jeg synes det er så sørgeligt, at man glemmer at sætte pris på de gode ting – især hvis man har det svært med at komme i gang med en sundere livsstil. Så er selv de små step vigtige og må huske at fokusere på de positive ting og derved få en større motivation. Nåh, men det er vist en helt anden diskussion.
Derudover vil jeg også smide en kommentar til Malue Johanne Amelias kommentar “Hvis man ser træning som en pligt, så burde man virkelig finde noget andet at bruge sin tid på, for så er det jo alligevel ikke det værd, hvis man ikke nyder det.”
Jeg er så desværre en af dem som ser træning som en pligt, fordi jeg kan synes det er svært at få tilpasset ind min hverdag – og nej, jeg nyder desværre ikke altid min træning. Som regel først bagefter – og det er mere fordi jeg er glad for, at jeg fik det gjort. Men skulle det virkelig betyde, at jeg bare skulle lade helt være med at træne fordi jeg ikke finder nydelse ved det? Jeg vil da hellere se det som en pligt, så jeg netop får det gjort når tid er, fremfor at jeg bare bliver ved med at slacke og aldrig træne, for så er man jo lige vidt. Forhåbentlig en dag bliver det integreret i min hverdag, så jeg får følelsen af velvære mens jeg træner. Jeg er der bare ikke endnu. Jeg ved ikke om jeg har misforstået din mening, men jeg kan følge dig så langt, at man selvfølgelig spilder sin dyrebare tid hvis man laver ting man alligevel ikke bryder sig om – men sådan er tingene ikke altid skruet sammen. Jeg ser det lidt som en arbejdsdag på en skøn og varm sommerdag. Jeg elsker mit arbejde, men hvor kan det dog føles surt, hvis man hellere vil være på stranden. Men det retfærdiggører ikke, at man ikke møder på arbejde.
Men for at komme tilbage til hele dit og Danicas emne, så synes jeg også at accept og respekt er to store nøgleord. Det er rart at vide, at selv om I går op i kost, motion m.m., at I ikke synes, at vi bør leve ligesom jer (jeg håber i hvert fald det er rigtigt læst mellem linjerne). For mit problem har netop været dårlig samvittighed over, at jeg ikke altid har den fornødne tid til træning og frygten for hvad netop andre tænker. Og ja, man skal selvfølgelig tage sig tid til sin træning, det er klart og derfor må man forsøge at være kreativ. Jeg synes bare det er ærgerligt, at man kan føle sig så bedømt af folk eller endda medierne. Igen, derfor er det rart med sådan en udmelding, at de fleste af os faktisk går rundt og er utroligt trætte af dette virtuelle pres. Vi er absolut ikke dårlige mennesker, bare fordi vi ikke alle sammen lever efter hvad medierne udgiver som normerne.
Så tak til jer, Morten og Danica, for disse to indlæg. Det kunne diskuteres og debatteres i uendelighed! :)
(jeg ser derudover også frme til dit oplæg ang. “clean food/eating/whatever”)
Jeg var enig i Danicas indlæg, og jeg er enig i dit indlæg, Morten.
Tak for at være med til at sætte fokus på det her, for jeg tror det forskruede billede af hvordan man TROR man bør ser ud, kan have nogle triste konsekvenser for rigtig mange mennesker – især piger, som du selv skriver! :)
TAK Morten og Danica!!
Tak fordi i får en til at komme ned på jorden igen og lige få af vide, at man er god nok, selvom man ikke er den mest muskuløse eller tyndeste udgave af sig selv :)
Det er ærlig talt også rart at høre dette for en mand. For jeg tror, at vi piger/kvinder har fået banket ind i hovedet, at en perfekt krop er det eneste i drenge/mænd søger (groft sagt, ved godt at alle ikke søger det samme eller har samme ønsker)
Hav en super skøn dag! Vil nyde min tur og min mad (med måde) på restaurant med familien i aften :)
Kære Morten
Jeg vil blot lade dig vide, at jeg synes du har skrevet et helt fantastisk indlæg. Meget velskrevet, og jeg er meget enig i dine synspunkter. Jeg skal selv løbe maraton om (meget) små 11 uger og nået frem til, at jeg gør det “på min måde”, forstået på den måde, at jeg skal løbe i mit eget tempo og ikke forsøge at have urrealistiske forventninger til mine tider – fordi så er det ikke sjov, og så mister jeg lysten til løb. Jeg vil blot understrege vigtigheden i, at man lytter til sig selv. Det er godt at være at være sambitiøs med sin træning, men man skal også være realistisk for at det bliver en succes.
Hilsen Michella
Ups. Skrev det fra mobilen og har lavet lidt tastefejl:*er nået
*sjovt
*ambitiøs
Endelig bliver der sat fokus på et yderst vigtigt emne!
Jeg skrev selv SRP sidste år på HHX i Afsætning og Psykologi der havde titlen “Når markedsføring bliver en del af vores selviscenesættelse” som blandt andet handler om hvordan denne konstante iscenesættelse og opmærksomhed på Facebook og Instagram kan føre til, at rigtig mange mennesker lader sig forvandle og ender med at foretrække den iscenesatte identitet på Facebook og Instagram, frem for deres oprindelige identitet i det virkelige liv.
Folk kan sågar udvikle personlighedsforstyrrelser, hvis deres identitet på Instagram er så meget bedre og anderledes end deres oprindelige identitet. Netop fordi folk kun poster solskinshistorierne i deres hverdag, og ikke når bilen er i stykker eller en sindssyg migræne har sat en stopper for alt hvad der hedder overskud og velvære.
Vil afslutningsvis lige opfordre dig/jer til at se denne video, som er en kampagne fra DOVE som går på “no wonder our perception of beauty is distorted”:
http://www.youtube.com/watch?v=iYhCn0jf46U
For mig handler det ikke om kropsidealer og fedtprocent. Det handler om følelsen af utilstrækkelighed. Det handler om, at man får fred med sig selv og det man foretager sig og kan kigge sig i spejlet og tænke “Jeg er god nok” Og det er det, der skal være fokus på. Ikke om man træner 4 gange om ugen eller 2, eller om man spiser marabou eller is i sin ferie. Det der skal være fokus på, at man hviler i sig selv og kan stå ved sine valg omkring hvad man laver og hvem man er.
Jeg har 5 uger til ironman og med 18 timers træning om ugen, skulle man tro, at jeg ikke havde den følelse af, at jeg ikke gjorde, hvad der skulle til. Men det har jeg. Fordi jeg overalt bliver bombarderet med løbere, triathleter og andre atleter, der kan løbe stærkere, er tyndere, mere udholdende eller whatever end mig. Over det hele. Hver eneste dag. På nettet, i fjernsynet og i min omgangskreds.
For nylig løb jeg en halv ironman og jeg var ikke tilfreds. Jeg kunne jo godt have løbet hurtigere.. Faktisk var der rigtig mange, der var hurtigere end mig. Derudover kunne jeg jo godt se på billederne, at jeg måske i forhold til nogle af de andre vejede 5-10 kg for meget. Så på trods af en kæmpe præstation satte jeg mig ned og begyndte at analysere. Alle de ting jeg gjorde forkert. Med det resultat at al træning i ugen efter blev en sur pligt. Fordi jeg følte mig utilstrækkelig. Det nytter jo ikke noget for alle andre er jo tyndere, hurtigere og bedre end jeg.. Det kan jeg jo se over det hele. Desuden spiser jeg jo egentlig også helt forkert for 110 % af min kost ikke består af grøntsager, mandler og kød.
Det det handler om, som du og Danica, som jeg forstår det, også prøver at pointere, er at man holder op med at sammenligne sig med alle andre. Man skal kunne kigge sig i spejlet og kunne sige til sig selv “Det du gør er fandme godt nok. Det kan godt være du er lidt blød på mavsen. Men du er sund, rask og kan finde ud af at kombinere sundhed med en funktionel hverdag og det er sejt i sig selv”
Og så skal den fanatisme som pt. florerer meget gerne forsvinde igen. For mit vedkommende er det altså ikke dem, der engang imellem spiser en Snickers, der er noget galt med, men dem som lader sundheds-bølgen få så stor effekt i deres liv, at de ikke et øjeblik kan træde ved siden af og spise en kæmpe flødeskumskage. Bare fordi det smager godt.
Stine http://www.jernkvinde.blogspot.com
Det lyder klart som du har nogle problemer du tumler med – men stærkt du tør dele dem; tak for det :) Og ja, min pointe er i høj grad at man skal finde balance, holde op med at sammenligne sig med andre konstant – og i særdeleshed lade være med at slå sig selv i hovedet for ikke at kunne leve op til alt det man ser andre gøre.
Hej Morten.
Jeg er generelt meget enig i din (og Danicas udlægning). DOG er der en lille ting, jeg godt kan være lidt uenig i. Du skriver, at ovenstående særligt er en udvikling kvinder bidrager til. I mit liv er jeg faktisk oftest ude for, at mænd (ja, dem med XY-kromosom ;-)) vælger, at kommentere på den måde, jeg har valgt at leve mit liv. Det kan være små spydige bemærkninger eller det kan være et udtryk for, at jeg da helst ikke skal blive “større”. Jeg er hverken bodybuildere eller professionel atlet. Jeg dyrker såmænd bare crossfit, som jo inkludere vægtløftning, og ja, det træner jeg rimelig målrettet med. Det jeg vil frem til er, at mænd altså også godt kan være gode til at presse deres idealer ned over os kvinder, lige så vel som vi jo kan gøre det omvendte :-) Der er altså også nogle kvinder, der træner for at blive stærkere, ikke nødvendigvis tyndere (selvom jeg selvfølgelig på ingen måde er interesseret i at være overvægtig pga. fedt, men det er vel lige så meget på grund af min træning, som alt muligt andet.) Bare lige et indskud til debatten!
Bedste hilsner
Amanda
Hmm, det må være din omgangskreds så – tynde mænd, har ofte meget travlt med kvinder der træener; det bunder klokkeklart i enten usikkerhed eller et idealbilleder, der ligger meget langt væk fra dit eget. Og selvfølgelig kan mænd presse idealer ned over hovedet på kvinder, men men men – kvinder er helt ekstraordinært dygtige til at slå selv oven i hovedet for ikke at nå de idealer (som oftest er utopiske) på rekordtid. Og det måske nærmere dét der er min pointe.
Tak for et fantastisk indlæg!! :-)
Jeg er glad for du kunne bruge det :)
Jeg må indrømme jeg var ved at tude da jeg læste din post.
Jeg er en af de “sort/hvid” kvinder i bund og grund. Jeg føler jeg gennem mine teenage-år nærmest er blevet hjernevasket af omgivelser (venner, reklamer osv) og fået et fuldstændig forskruet syn på hvad en smuk kvinde er. Og det ideal er jo fuldstændig umuligt at leve op til hvis man har familie og arbejde. Jeg arbejder med at skrue ned for mine forventninger til mig selv, for indtil videre har de kun givet mig dårlig selvtillid – og en følelse af aldrig at være god nok.
Det er stadig hårdt arbejde men det er så nødvændigt.
Når jeg falder i, kravler jeg op igen. Men tanken om hvordan jeg “bør” se ud, arbejder jeg intenst med. Og god kamp til jer der kæmper samme kamp :)
Så alt i alt – tusind tak for din post :)
Hej Rikke. Jamen, jeg er beæret over min post kunne bevæge dig på den måde. Jeg håber du har fået arbejdet videre med forventningerne til dig selv.
Du er så cool Morten! Virkelig flot formuleret.. Er selv offer for den følelse ligesom mange af de andre kvinder er. Det virkelig flot skrevet, og specielt når du som mand, har lært at sætte dig virkelig ind i det!
Hilsen Pernille
Ps. Tak for dine super-fantastiske glutenfrie opskrifter, som de fleste af dine opskrifter er!
Mange tak for de pæne ord Pernille – det er jeg virkelig glad for at høre :) Det er mig der takker – siden her var intet værd uden folk til at følge den.
Hej Morten, super fedt skrevet. Jeg oplever det samme på mit livsstils koncept Ny Kurs. Her arbejder jeg også rigtig meget på at folk skal lære at sætte “sine egne” forventninger, og ikke hele tiden prøve at følge med alle andre. Det handler jo om det individuelle menneske. Men kan sagtens se det er sgu noget af en bedrift at være sig selv i disse tider, hvor vi bliver bombarderet med skønhed og veltrænet folk overalt.:) mit mantra har altid været ” få det du ønsker, og ønsk det du har” :) tusind tak for en super super god side, den har hjulpet mange af mine kunder til ikke at være bange for protein pulver ;) stærke hilsner fra Lise Pilgaard
Super godt indlæg – ærgerligt at folk misforstår meningen bag.
Det er egentlig bare rart, at nogen ‘tør’ sige højt, at perfekt ikke SKAL være idealet. At en sund livsstil uden overdreven selvpineri er helt okay.
Det glemmer jeg ihvertfald ofte selv.
Hej Morten
Tak for dit indlæg! Jeg er selv ramt af denne forventningseffekt. Jeg træner 4 gange ugentligt, og cykler 60 km om ugen. På trods af dette føler jeg ikke det er nok, men det er indlæg som dine der rusker op i mig, og får mig til at indse at man ikke kan gå og være cuttet 24/7.
Here’s to change!
(Iøvrigt nogle virkelige opskrifter du har postet som absolut skal prøves af!)
xx
Jeg håber det rykker lidt – der er ingen grund til at gå og have det sådan :)