Denne greenie består af halvt frugt og halvt grøntager – og den smager virkelig godt! Det er min egen favorit-frokost for tiden og jeg kan kun anbefale den, særligt hvis man har svært ved at få spist sådan noget som broccoli, da man slet ikke kan smage det her. Jeg har ikke selv problemer med at spise grøntsager, så det er ikke derfor jeg gør det, men det er lidt af en bonus at kunne lave noget der minder om en lækker is og samtidig få grøntsager.
Udover at være dejligt forfriskende og smage godt, så tager denne opskrift ingen tid at lave og mætter helt vildt meget.
Ingredienser:
75 g evt. frossen mango
35 g frossen blåbær
90 g frossen banan
145 g frossen broccoli
Skallen fra en økologisk citron (dette er vigtigt! – giver meget smag. Skal desuden være økologisk – I ønsker en en overfladebehandlet citronskal deri)
200 ml kokosmælk (jeg bruger Alpro kokosmælk)
200 ml mandelmælk (jeg bruger Naturli’ mandeldrik)
*Ønsker man at tilføje protein til denne opskrift, kan man blot blende 15-20 gram proteinpulver med. Jeg anbefaler neutral smag.
Topping.
Til topping har jeg brugt mit favorit-müslimærke Lizi’s granola.Det var ‘original’ jeg brugte her. Den økologiske er dog også virkelig god. Det er de alle sådan set.
Fremgangsmåde:
- Komme alle ingredienser i en kraftig blender og blend til en ismasse*
- Server med crunchy músli på toppen.
*Med så mange frosne ting, skal blenderen kunne holde til det, så vær lige obs på det. Jeg er ekstremt glad for min Vitamix, så er i en klasse for sig til den slags ting, men jeg ved ikke alle har lyst til at bruge den slags penge på en blender (selvom det virkelig er en god investering), og mindre kan også gøre det.
Energifordeling for hele portionen (ex müsli)