Jeg vidste ikke noget bedre end rundstykker da jeg var yngre – og det var ofte et fast indslag om søndagen. Nu har jeg ikke spist dem i mange år, så det var kun på sin plads at forsøge at lave dem i en sundere udgave. Jeg vidste på forhånd godt det ville være umuligt at lave dem luftige, med den base af ingredienser jeg havde i tankerne, så en sprød overflade blev et succeskriterium i stedet – og det lykkes umiddelbart :) Jeg har brugt quinoa flager som base og derfor smager rundstykkerne naturligvis og mest af dette – så kan man ikke li’ smagen af quinoa, bør man erstatte det af noget andet, fx havegryn, der blendes let.
En lille note om sprødheden er, at den desværre aftager lidt jo længere rundstykker får lov at være i fx køleskabet. Så de er bedst at spise lige efter de kommer ud af ovnen :) De er dog stadig fine efterfølgende, jeg sidder fx og nyder et stykke på arbejdet i skrivende stund.
Ingredienser:
1 helt æg
60 g æggehvider
30 gram mandelmel (eller blendede mandler)
30 gram kokosmel
40 gram neutral protein
80 g quinoa flager (kan erstattes af havregryn eller
20 g boghvedemel (kan udelades til fordel for mere quinoa flager)
150 g skyr eller kvark
50 ml vand
2 spsk fiberhusk/ 5 g
1 tsk bagepulver
0,5 tsk salt
Birkes (kan udelades eller erstattes af nogle kerner af en art)
Fremgangsmåde:
- Pisk æg og æggehvide lidt sammen – kom derefter skyr/kvark i
- Tilsæt herefter de tørre ingredienser og rør godt rundt indtil I har en fast sammenhængende dej
- Lad dejen står i 5 minutter så husk fiber kan arbejde sig ind i dejen.
- Form rundstykkerne på en bageplade med bagepapir. Jeg smed bare 5 klumper cirka lige store dej på papiret og formede dem derefter. Efter de er formet smides birkes på, der trykkes let ned i dejen
- Bag på 170 grader i 35 minutter, til overfladen er sprød
Energifordelingen pr. 100 gram ser således ud:
Proteiner er der nok af – og kulhydratindholdet er ganske tilforladeligt :) Alt i alt er det en rigtig god glutenfri power-snack, der egner sig glimrende til en bred række af forskelligt pålæg. Jeg proppede fx mandelsmør og hytteost på et af mine stykker (se billedet).