Denne lækre opskrift på proteinvafler har jeg fra Celestine Maria Jensen. Opskriften er uden proteinpulver og sødemidler – så til jer der bekymrer jer om det, egner den sig godt. En ‘bonus’ ved opskriften er, at den er/kan laves gluten-, sukker- og laktosefri, så den kan tilpasses til de flestes behov.
Ingredienser: (til 4 vafler)
50 g blendede havregryn (jeg brugt glutenfrie)
50 g fuldkornsrismel
30 g affedtet mandelmel
1 moden banan
2 øko æg
1 æggehvide
70 g yoghurt (jeg brugte laktosefri)
10 g øko smør – smeltet
1 dl vand
Lidt salt
Evt 1/8 tsk kardemomme
Evt. 1/2 vaniljestang
Fremgangsmåde:
- Mos bananen godt med en gaffel og tilsæt æg, æggehvide og yoghurt.
- Bland de tørre ingredienser i, tilsæt vand og rør det hele godt sammen, til du har en dej uden klumper.
- Smør vaffeljernet (kan undlades, men anbefales) og bag vaflerne 3-4 minutter (eller til vaffeljernet siger stop) til de er gyldne.
- Spis med sukrin melis, peanutbutter, syltetøj, flødeskum eller hvad du nu lige kunne tænke dig som topping.
Næringsindhold pr. vaffel: (denne opskrift giver 4 vafler)