Jeg elsker gulerødder, så det var nærliggende at lave noget bagværk med netop denne fantastiske grøntsag – og det blev så til proteinmuffins. Jeg lavede et batch guelrods-proteinmuffins i går jeg tog med ud som madpakke til en kollega og jeg, da vi var ude og se “fit as fuck” i Valby (horribelt organiseret arrangement, men sjovt at se på). Smagen var rigtig god, men de blev lige tørre nok – jeg tog derfor revanche i dag og puttede lidt æblemos i for at give det en mere fugtig konsistens – og det virkede efter hensigten. Dog smager æble meget igennem, også i mindre portioner, så det blev mere en guleord-æble proteinmuffin, hence titlen på opskriften.
Proteinuffins er i øvrigt geniale til madpakker og lignende – de er ekstremt transportvenlige og sviner slet ikke. Win win.
Ingredienser:
135 g revet gulerod
200 ml æggehvide
50 g vaniljeproteinpulver
85 g æblemos
30 g quinoaflager (eller havregryn)
10 g havregryn
2 tsk xylitol (eller andet sødemiddel)
0,5 tsk bagepulver
Kanel
Fremgangsmåde:
Riv guleroden/gulerødderne i en skål – disse skal i til sidst.Kom alle de tørre ingredienser; quinoaflager (kan erstattes med havregryn), havregryn, proteinpulver (jeg brugte denne), xylitol og kanel, i en skål og kom herefter gulerødder og æggehvide i. Hvis i vil blende massen skal gulerødderne ikke blendes sammen med den. Det vil give en finere dej at blende massen – men jeg ville gerne have en lidt mere grov tekstur så jeg rørte blandingen kraftigt rundt med en gaffel. Kom dejen i muffinforme (jeg brugte silikone) og bag dem på 160 grader i 25-30 minutter. Pas på med at give dem for meget. da det vil gøre det tørre.
Energifordelingen for hele portionen ser således ud:
Jeg fik en 4 styks muffins ud af det, hvilket giver én proteinmuffin følgende fordeling:
18,5 g protein
16,2 g kulhydrat
1,4 g fedt
152,1 kalorier