Nu hvor man begynder at få forsmag på sommeren med mere solskin og temperaturen langsomt stiger, begynder man at få lyst til is. Denne opskrift er et sundere og mere proteinrigt alternativ.
Den syrlige hindbærsmag er fantastisk sammen med den mørke chokolade og den cremerede konsistens fra hytteosten (og bare rolig – du kan ikke smage hytteosten i denne kombination).
Isen kan sagtens nydes uden det mørke chokoladeovertræk, men skal man kræse lidt ekstra, så er det klart det værd :)
Ingredienser:
200 g hytteost
60 g. mælk (jeg brugte almindelig letmælk – kokosmælk kan også bruges)
30 g Bodylab Whey med White Chocolate Raspberry
50 g Bodylab Zero Melis
1 tsk vaniljepulver
150 g hindbær
50 g 75% mørk chokolade
Fremgangsmåde:
- Hytteost, mælk, proteinpulver, zeromelis, vanilje pulver samt halvdelen af hindbærene blendes til en lind masse.
- Hæld isen i en form og stil den i fryseren. Sørg for at rør rundt i isen hver halve time. Når isen begynder at få konsistens som is bredes isen ud så den har en tykkelse på 1-2 cm og fryses yderligere 30 min. .
- Imens isen laves færdig moses de resterende hindbær. De moste hindbær bredes ud over isen.
- Isen skæres ud i mindre stykker og to stykker ligges oven på hinanden.
- Hvert stykke is dyppes i chokolade. Når alle stykkerne er dyppet i chokolade sættes de i fryseren til chokoladen er afkølet.