Jeg elsker burger og derfor skal I naturligvis også have en opskrift på én. Den skal selvfølgelig laves fra bunden af – så start med at lave burgerbollerne, som I finder lige her: protein-burgerboller (lav 2 store boller i stedet for 3 mindre, som jeg har gjort)
Ingredienser:
1 protein-burgerbolle
150 g hakket oksekød (3-7 %)
1 skive ost – cheasy 13 % (kan skiftes ud med 6 % for lidt lavere kalorier, men 13 % smager bedre)
10 g rødløg
2 skiver agurk
2 skiver tomat
1 skive kalkunbacon (kan udelades)
10 g sennep*
15 g ketchup (eller eventuelt bbq sauce)*
* Mængderne kan varieres efter præference.
Fremgangsmåde:
- Lav burgerbollerne – følg opskriften i linket i første afsnit af opskriften her.
- Form en bøf ud af oksekødet og steg det på panden. Krydder med salt og peber.
- Steg kalkunbacon på panden.
- Skær bollerne over og kom sennep og ketchup på bunden (og også lidt på overdelen).
- Kom bøffen i underbollen, kom kalkunbacon på sammen med agurk, tomat og rødløg.
- Kom overbollen på – og nyd din hjemmelavede burger med hele 62 gram protein.
Energiindholdet for en hel burger er følgende:
Bemærk det tårnhøje proteinindhold og det lave fedtindhold for en burger (fedt er fint, men burgere er ofte fyldt med de knap så gavnlige fedtsyrer). Jeg vil desuden gerne garantere, at denne burger giver en rigtig god mæthedsfornemmelse.