I sidste uge skrev jeg et indlæg om, hvorfor jeg hader ordet “clean” mad – det kan læses her. Der har været en del misforståelser i kølvandet på dette (debatten har foregået lidt forskellige steder rundt omkring på nettet) og derfor kommer jeg her med en opfølger, for at sikre mig, at mine intentioner med indlægget bliver forstået korrekt.
Jeg mener stadig at begrebet “clean” er ganske ubrugeligt
Min første store anke mod clean eating, er at begrebet i sig selv er ret værdiløst, eftersom vi alle definerer det forskelligt. Og det står jeg fast ved. I diskussionerne der er opstået i kølvandet på min sidste indlæg, har jeg blot fået bekræftet dette, da alle jeg har været i dialog med det omkring emnet, har haft hver sin mening om, hvad der konstituerer “clean”. Det gør, at hele “clean-krigen” der foregår bliver meget diffus, da man ikke har noget fælles grundlag at diskutere ud fra. Som sagt, har diskussionerne efter sidste indlæg i den grad blot bekræftet dette.
Jeg har intet imod folk der spiser “clean”
Og nu til alle misforståelserne. Først og fremmest er der flere, som har opfattet mit indlæg som et korstog mod at spise clean – og ligeledes som ‘hate’ med de folk der gør det. Det er ikke tilfældet. Det jeg langer ud efter er konceptet “clean” eating – og de uheldige konsekvenser jeg har observeret det kan have, at dedikere sig fuldt ud til den tankegang. Jeg har absolut intet imod, at man spiser “clean” – det gør jeg selv langt størstedelen af tiden, men jeg har noget imod, når ting bliver dogmatiske og fanatiske. Når man ikke kan rumme andre meninger/værdier i sin verden, end dem man selv har anslået som korrekte, så reagerer jeg – dels fordi jeg selv har været der og, i bagklogskabens ulideligt klare lys, kan se hvor uheldigt det er. Havde jeg set samme tendens i en hvilken som helst anden trend, havde jeg nok langet ud efter det også. For tiden er det blot “clean” eating, der virkelig boomer og som der er meget stort fokus på rundt omkring på sociale medier i fitnesssfæren – og derfor faldt kritikken herpå.
Så lad mig slå fast en gang for alle; jeg har intet imod, at man spiser “clean og jeg har bestemt intet imod folk der gør det (så skulle jeg have noget imod mig selv) – jeg har noget imod at konceptet bliver taget så nært til sig, at man 1) bliver så restriktiv, at det er kontraproduktivt i forhold til ens mål og 2) man dømmer andre fordi man har anslået det som værende den eneste korrekte måde at leve/spise på.
Jeg mener ikke at alle, som spiser clean, har det på samme måde
Dernæst: jeg mener ikke at alle som lever efter clean eating principperne har konstant dårlig samvittighed og er forvirrede – jeg skrev, at det er en tendens jeg har observeret og som jeg ser som fremherskende. Her skulle jeg måske have udspecificeret, at det er en tendens jeg især ser i det miljø som jeg selv færdes i. Der er naturligvis en bias der og jeg kan ikke sige, at det er en bred tendens, men det har jeg heller ikke påstået. Jeg har derimod observeret, at det er en fremherskende tendens i det miljø (både fysisk og online) jeg selv befinder mig i (som især er hele sundhedssfæren på sociale medier). Det gælder naturligvis ikke alle – og igen, det har jeg heller aldrig påstået.
Og lad mig endeligt slå fast, at jeg heller ikke påstår man ikke kan leve udelukkende med “clean” eating – tværtimod, så skal man, såfremt man er tilfreds med det og kan holde det langsigtet, endelig blot blive ved.
Find en balance
Essensen i mit indlæg, var egentlig at jeg mener man bør finde en balance og lade være med at være ekstremt restriktiv, da det sjældent fører noget godt med sig. Det betyder ikke, at man ikke kan havde nogle gode grundlæggende retningslinjer at gå ud fra (fx det som mange kategoriserer clean fødevarer). Jeg skriver flere gange i mit indlæg, at det handler om at finde en metode/livsstil der fungerer for én selv (og underforstået opfylder en vis sundhedsmæssig standard og bidrager til at rykke én med ens mål, hvad enten de er af sundhedsmæssig eller fysisk karakter – eller ideelt set begge). Om det så er clean eating, palæo, LCHF eller noget helt andet, er sådan set underforstået – hvis det er noget der hjælper én mod ens mål og samtidig er holdbart på lang sigt, så go for it :) Det leder mig til min næste udredning af en misforståelse:
2) Jeg mener ikke at IIFYM/flexible dieting er den ultimative løsning – ligesom alle andre kostkoncepter har metoden ulemper og fordele. Der hvor jeg synes IIFYM/flexible dieting har sin største merit, er i forhold til at give folk et mere afslappet forhold til mad og tænke på mad som mad og ikke forbudt og tilladt. Man lærer lige pludselig, at det er OK at spise ting man ellers har kvalificeres som forbudt, hvis man sørger for at tage hensyn til mængderne og passer det ind. Det skal ikke opfattes som en opfordring til at mæske sig i junk – det har aldrig været meningen og selv store og anerkendte fortalere for flexible dieting (fx Alan Aragon og Layne Norton), påpeger at man langt størstedelen af tiden på IIFYM spiser clean, da man ellers ikke kan ramme sine makronutrienter ordentligt. Det er også min egen erfaring. Der er desværre altid folk som mistolker metoder – og der findes mange som bruger IIFYM til at retfærdiggøre at spise store mængder crap – det er og har aldrig været meningen.
Mange der følger med på min side, er allerede ret optaget af deres kost – og jeg ved rigtig mange her holder styr på den, derfor ser jeg flexible dieting som et oplagt valg. Har man tendens til at blive neurotisk omkring tal og lade dem styre sit liv og tidligere har dårlig erfaring med fx kalorietracking, så vil jeg anbefale at man holder sig langt væk. Som jeg skrev i mit sidste indlæg: “: “IFYM er ikke for alle. Nogle har det godt med skemalagte måltider, bestemte madvarer osv – og det er 100% i orden. Each to his own – det handler om at finde noget der fungerer for én.”
Det er en effektiv metode til at eliminere dårlig samvittighed, idet mad betragtes som mad – og endvidere oplever jeg at det “uddanner” folk i at træffe kvalificerede valg omkring mad, da man lærer at tænke over den nærignsmæssige værdi i maden (makroer og fibre), frem for forbudt/tilladt. En personlig anekdote er at, jeg har oplevet folk faktisk lige pludselig ikke har lyst til fx kage mere, fordi 1) det er nu ikke længere forbudt territorium og 2) man ved at man kan få et stort læsfuld mættende grøntsager i stedet for – og lige pludselig er valget egentlig ret nemt. Hvis man så har lyst til lidt kage eller is på et andet tidspunkt, så sørger man blot for at det passer til ens fastsatte makronutrienter, forudsat at man har styr på at få dækket sine proteiner, fedt og fibre og har fået sine grøntsager og frugt.
Min personlige erfaring er, at berøver man folk ting de craver længe nok, sker der én af to ting; 1) enten adapterer de sig og føler ikke rigtig nogen trang til søde sager mere (eller hvad deres craving nu er) eller 2) deres cravings bliver så store, at de falder i gang på gang og binger, for så at gå tilbage på samme vogn som før. Sidstnævnte er den tendens jeg ser hos mange der går rigtig meget op i “clean” eating og noget jeg har set et UTAL af gange hos folk, der er meget restriktive omkring deres kost. Der er en uheldig forestilling om, at det er den eneste måde at tabe sig på og være sund – en forestilling der er skabt af det store eksterne fokus på det. Min personlige erfaring er, at nr 2 er udfaldet langt størstedelen af gangene, især for piger. Derfor er jeg fortaler for flexible dieting, fordi det giver plads til at nyde den slags i mindre mængder uden dårlig samvittighed – og samtidig med at man rent faktisk rykker tættere på sit mål (som både kan være at gaine muskler eller tabe sig).
Der vil desværre altid være folk som, uanset hvad de begiver sig til når det omhandler struktur, bliver lettere neurotiske. Jeg oplever især, at det går galt for piger, når de får konkrete tal at forholde sig til (det er fx ret klassisk at kalorieindtag bliver monitoreret kraftigt). Opfat endelig ikke dette som jeg mener piger er svage eller lignende, det er blot tendenser jeg har observeret de seneste 10 år. Generelt har vi mennesker det med at lade tal styre vores hverdag og IIFYM kan være farligt, hvis man har en tendens til at “obsesse” over tal. Jeg bruger IIFYM sådan, at det er mere strikt, hvis jeg har et bestemt mål, fx vægttab, men hvis ikke, så “eyeballer” (estimerer) jeg en hel del og er slet ikke besat af at ramme mine tal. Har man bestemte mål, må man gå lidt mere konsekvent til værks, sådan er det næsten altid. Rammer jeg mine tal præcist? Næh, slet ikke – det er guidelines og det er sådan jeg bruger det. Skal jeg fx cutte (læs: tabe mig), så bliver jeg mere stringent omkring det og sørger for at ramme mine tal mere præcist.
Sådan fungerer det godt for mig – og mange andre. Man skal grundlæggende lære at slappe af og ikke lade sig styre af tal og forstå, at der er perioder hvor man er mere stringent for at opnå et mål og andre hvor man er mere afslappet. Sådan er det i alle aspekter af livet, hvor man sigter mod bestemte mål. Kan man aldrig spise uden at veje sin mad, så vil jeg vove at påstå, at der ligger andre problemer til grund, end at du bruger et framework som IIFYM. Det er et problem omkring kontrol. Uanset hvad man så havde begyndt på, var man nok endt i samme situation. Der er ingen steder i IIFYM, der dikterer, at man ikke kan tage et par dage eller hele perioder, hvor man blot følger sin sunde fornuft. Det er jo ligesom også noget man skal lære at indse. Jeg ser IIFYM have sin største berettigelse under end diæt, hvor man gerne vil have et mere afslappet forhold til mad. Det er bestemt ikke noget jeg mener man bør følge religiøst, hvis man ellers har opnået et resultat man er tilfreds med og gerne vil vedligeholde. Er man først nået til det punkt, har man som regel nok viden til at freestyle derfra :)
Når alt det er sagt, så er det meget vigtigt for mig at pointere, at jeg grundlæggende mener, at det mest optimale er, at man hverken vejer eller klassificerer ting, men blot bruger sin sunde fornuft og erfaring. For mange, er det dog ualmindeligt svært – og når man skal opnå et specifikt mål, bliver rammer og struktur hurtigt en nødvendighed, det er de færreste, der blot kan freestyle succesfuldt. Vi må nok erkende, at vi som mennesker fungerer bedst, når vi får en metode at forholde os til – ellers ville der ikke hele tiden dukke nye trends op (se blot på de nuværende der er oppe for tiden; IF, IIFYM, LCHF, palæo osv), men samtidig bør vi også øve os i at slå hovedet fra, slappe af og spise med omtanke og fornuft, uden at det bliver en mental byrde at træffe de valg.
Der er mange veje til Rom – og i forrige indlæg gav jeg blot én vej, det var ikke ment som den endegyldige. Er man en person, der blot er interesseret i at tabe lidt overflødige kg og generelt øge velvære og sundhed, så er IIFYM slet ikke vejen frem – der skal med derimod blot begynde at tillære nogle simple gode vaner (fx mindre raffinerede produkter, mindre sukker, flere grøntsager, skær ned på pasta og ris, skær sodavand væk osv).
Derudover så gjorde jeg opmærksom på en uheldig tendens jeg ser i specielt fitnessmiljøet – og at dømme ud fra responsen, så lader det ikke til at være en helt fejlagtig observation. Jeg er blot glad, hvis det har fået nogle af jer til at stoppe op og tænke en ekstra gang over, hvad I foretager jeg – den slags aha-oplevelser sætter jeg i hvert fald selv pris på.
Hvorfor så proteinopskrifter?
Afsluttende er der måske nogen der sidder og undrer sig over, hvorfor jeg i alverden, så har denne side og bruger så meget energi på at omforme klassiske opskrifter til sundere alternativer. Det umiddelbare svar er simpelt; fordi jeg synes det er sjovt! Dernæst så kommer jeg aldrig til at være en fortaler for at spise store mængder sukker og raffinerede produkter – for højt indtag af disse, ved vi definitivt ikke fører noget godt med sig. Jeg elsker selv kage, men jeg hader også at spise et 1 x 1 cm stykke og have indtaget 500 kalorier med et godt sukkercrash til følge. Derfor elsker jeg at skabe opskrifter, der mætter (grundet højt indhold af især protein og dernæst fibre og sundt fedt) og man kan indtage nok af til at blive mæt, samtidig med at de kan indgå som et helt legitimt led i ens kostplan. Det er i bund og grund bare, i mine øjne, rigtig fornuftige mellemmåltider eller desserter. Jeg elsker et godt stykke kød, men jeg elsker også at kunne spise et velsmagende stykke kage, brød, en håndfuld proteinkugler eller lignende fra siden her, og bruge det til at dække mit daglige protein- og fiberbehov. Det er, i mine øjne, win win :)
Jeg håber, at det opklarede de værste misforståelser. Lad mig vide, hvis der er andre ting i brænder ind med i forhold til det sidste indlæg.