Her er en rigtig nem low carb opskrift på nogle protein bread rolls (som egentlig bare er en lidt mere fancy måde at sige boller på). Det er ret nemme at lave og skal kun have kort tid i ovnen. De er gode til mellemmåltider og kan nemt transporteres rundt. Derudover kræver de heller ikke mange ingredienser, da flere på nedenstående liste kan udelades. I bund og grund kan man nøjedes med 4 hovedingredienser.
Ingredienser:
240 g æggehvide
30 blendede/kværnede havregryn (jeg brugte en kaffekværn til at male det til mel med)
30 g proteinpulver – neutral (jeg brugte bodylabs)
15 g affedtet kokosmel (Jeg bruger denne fra superfruit. Kan erstattes med ekstra havregryn)
25 g tomatpure (kan udelades)
10 g afskallede hampefrø (brugte disse – vil også godt kunne udelades)
1/4 tsk natron
1 knivspids salt
Fremgangsmåde:
- Kom de blendede havregryn, afskallede hampefrø, proteinpulver, kokosmel, natron og salt i en skål.
- Tilsæt herefter æggehvide og tomatpure og rør godt rundt.
- Kom dejen i muffinforme (jeg brugte muffinforme i mangel på bedre bolleform, men det fungerede ganske godt)
- Bag på 165 grader i 15 min.
- Lad dem køle af.
Energifordelingen per. 100 gram ser således ud;
Flere billeder: