Jeg skrev i går på Facebook, at jeg havde et kokosbrød på trapperne – så her kommer en low carb opskrift på et proteinbrød lavet på affedtet kokosmel. Opskriften er en af de sjældnere, hvor der ikke indgår noget proteinpulver – men består af affedtet kokosmel og sesammel. Sesammel er en ny ting jeg afprøver, men det har klart potentiale :)
Nedenstående opskrift er ikke et brød i traditionel forstand – det har en væsentligt mere kageagtig konsistens og en let sødme, men jeg synes det fungerer rigtig godt med fx hytteost. Peanutbutter vil helt sikkert også smage rigtig godt på det.
Ingredienser:
80 g affedtet kokosmel (kan erstattes af blendet havregryn)
30 g sesammel (kan udelades, i så fald tilsættes der lidt mere affedtet kokosmel)
100 g æggehvider
3 hele æg
15 g kværnet hørfrø
100 g usødet æblemos
15 g kokosolie
1 tsk natron
1 knvispids salt
1 dl vand
Fremgangsmåde:
- Kom kokosmel, kværnet hørfrø (jeg kværner det i en kaffekværn), sesammel, natron og salt.
- Kom herefter æg, vand, æggehvide, æblemos og kokosolie (varm det op i mikroovnen, hvis det er fast) i blandingen og rør godt rundt indtil I har en flydende sammenhægende masse.
- Kom dejen i en brødform og bag proteinbrødet på 165 grader i 45-50 minutter.
- Lad brødet køle af
Energifordelingen pr. 100 gram ser således ud: