Her er en nem og hurtig low carb proteinbar med chokoladesmag. Den er tilmed meget low carb – kun 3,6 gram carbs per bar. Hvis man er til chokolade, vil den helt bestemt være oplagt at lave. Det eneste problem med denne proteinbar er at den ikke kan holde formen hvis den blot er i køleskabet så den skal opbevares i fryseren – og så tages ud når den skal spises, den tør op og er spiselige i løbet af meget godt tid – cirka 8-10 minutter. Jeg synes personligt slet ikke det er noget problem, men det er måske ikke alle der har det sådan. I kan muligvis undgå dette hvis i bruger mere mandelmel og pulver. Lad mig endelig vide hvis I finder frem til en bedre kombination af ingredienser der kan få den til at holde formen i køleskabet.
Ingredienser:
60 gram proteinpulver med chokoladesmag
35 gram kokosmælk eller alm. mælk
30 gram affedtet mandemel
1 spsk ren kakao
20 gram mørk chokolade
Fremgangsmåde:
Bland proteinpulver, kakao og mandelmel sammen og tilsæt langsomt mælk. Rør rundt indtil du får en hård masse – fordel herefter massen i tre lige store klumper på et stykke bagepapir. Fugt fingerspidserne og form de tre klumper til barer. Smelt chokoladen (85% eller højere) og hæld den ud over barerne og sørg for at fordele det jævnt. Sæt dem herefter i fryseren – de burde være klar efter cirka 40 minutter.
Energifordelingen for hele portionen ser således ud:
Jeg fik tre barer ud af ovenstående portion, hvilket betyder en proteinbar indeholder 166,7 kalorier fordelt på: 20,9 gram protein, 3,62 gram kulhydrat og 7,6 gram (godt) fedt.