Her er en opskrift på en low carb proteinis, der kan nydes uden at man skal være bange for kalorierne – den er nemlig, udover at være low carb, også ganske lav på kalorier. Faktisk er hele denne portion på kun 422 kalorier – og der er en hel del is (der er mere is end det du ser på billeder).
Så det her er en rigtig god – og nem – opskrift til jer, der godt kan lide større portioner; der er ingen grund til at holde igen med denne proteinis ;) Opskriften kræver i øvrigt kun 5 ingredienser og tager ingen tid at lave (der er dog lidt ventetid i forhold til at den skal fryse). Konsistensen er ganske god og smagen er “tyk” i det, fordi der bruges 2% græsk yoghurt. Lidt fedt kan gøre en stor forskel i is.
Ingredienser:
300 g 2% græsk yoghurt
30 g proteinpulver med blåbærsmag (I kan få gratis smagsprøver på den nye variant lige her)
20 g sukrin
80 g blåbær
15 g hakket mørk chokolade (hvid kunne også være super)
Fremgangsmåde:
- Rør græsk yoghurt, proteinpulver, og sukrin godt sammen.
- Tilsæt de frosne blåbær og blend det hele sammen med en stavblender
- Vend derefter 40 g hele blåbær og mørk chokolade i massen
- Stil isen i fryseren 2-3 timer.
- Enjoy
Energiindholdet pr. 100 gram ser således ud: