Kravet til denne proteinmuffin var at det skulle gå stærkt og være nemt – og derfor blev den lavet i mikroovnen. Når man laver bagværk i mikroovn må man slå til tåls med at det man laver bliver en anelse mere tørt, end hvis man havde bagt den, specielt fordi hvis den skal laves hurtigt i mikroovnen, skal den ikke indeholder specielt meget væske eller fugtige varer (som jo ellers gør bagværket blødt og modvirker tørhed). Så hvis I er indstillet på det, så give it a go – her får i en proteinmuffins der kan laves og være klar på 5 minutter :)
Ingredienser:
10 g kokosolie (kan erstattes af smør)
20 g proteinpulver (jeg brugte denne med chocolate nut)
5 g ren kakao
10 g peanutbutter
25 g fromage frais
5 g sukrin (eller andet sødemiddel, kan udelades)
35 g mælk
5 g kokosmel (ikke kokosflager – vigtigt!)
0,5 g bagepulver
Hakkede mørke chokoladestykker (valgfrit, men smager goooodt!)
Hvis man ikke har kokosmel, så skal der dog blot bruges mindre mælk. Hæld lige i af gangen, rør rundt og tjek konsistensen. Den skal være tyk – så tyk at den næsten selv kan sidde på en ske man vender om, uden at det falder af)
Fremgangsmåde:
- Kom de tørre ingredienser op i en skål – og bland herefter de våde i. Varm kokosolien i mikroen til den bliver flydende, mens du blande de andre ingredienser sammen. Kom det herefter i dejen.
- Rør rundt til du har en fast masse og hæld dejen i en muffinform. En silikonemuffinform fungerer glimrende til det.
- Giv den 0,5-1 min i mikroovnen på højeste indstilling. Den vil hæve hurtigt – så hold øje med den ikke hæer ud over formen. Hvis den nærmer sig det, så stop blot mikroovnen, lade den falde lidt og start den igen. Gentag indtil den er fast. Pas på med at give den for meget – hvis den får for længe så vil den blive meget tør! Så giv den hellere lidt i unerkanten og lad den så køle af i 5 minutter så den bliver mere fast.
Energifordelingen for denne proteinmuffin er særdeles god:
Kun 6 gram carbs, hele 24 gram protein og 17 gram sundt fedt. Enjoy!