Disse proteinmuffins er nemme at lave og virkelig velsmagende; de har en fyldig konsistens og smag og mætter rigtig meget – så de er gode til et mellemmåltid i skolen, på jobbet eller på farten. Jeg havde dem selv med på arbejde forleden, hvor min kollega blandt andet fik en og var ganske begejstret for dem. Rent ernæringsmæssigt er de også kraftfulde; masser af sundt fedt, få kulhydrater og masser af protein.
Ingredienser:
50 g banan
50 g sød kartoffel (kan erstattes af banan)
160 g æggehvide
1 helt æg
50 g økologisk proteinpulver med vaniljesmag
25 g gojibær
100 g mandelmel
10 g sukrin (eller andet sødemiddel)
20 g hakkede valnødder
Kanel
Fremgangsmåde:
- Mos banan og sød kartoffel i en skål. Jeg brugte sød kartoffel da jeg havde nogle rester og skulle bruge dem – det kan sagtens undlades til fordel for mere banen (50 gram mere). Herefter smides proteinpulver i (jeg brugte denne økologiske variant), mandelmel (jeg har købt herfra), sukrin, kanel og gojibær.Gojibær er et fantastisk velsmagende lille bær, med et højt proteinindhold og så de er spækket med antioxidanter (jeg har fået mine herfra) – hvis man ikke har dem eller ikke øsnker at bruge dem, kan de udelades eller erstattes med nogle andre (blåbær kunne måske også godt fungere i denne opskrift). DE fungerede dog virkelig godt i denne opskrift, så de kan anbefales.
- Tilsæt herefter æg og æggehvide og rør kraftigt rundt indtil i har en sammenhængende flydende masse
- Kom dejen i muffinforme (jeg bruger silikone) og fordel de hakkede valnødder ud over dem. Drys et let lag kanel henover dem
- Bag dem i ovnen i 25-30 minutter på 160 grader. Tjek efter 25 minutter for at se om de er klar (stik en kniv i – hvis den kommer ud ren, er de færdige).
Energifordelingen for én proteinmuffin (ud af en portion på fire) ser således ud:
I kan vælge at lave flere end jeg gjorde, og derved reducere kalorieindholdet lidt pr. muffin, Det skal dog også siges at disse muffins klart lægger en god bund, grundet det høje fedt- og proteinindhold.
Bon appetit: