Jeg havde lyst til noget brød i dag og lavede derfor et par proteinbrød på panden – de bliver lidt ligesom groft sandwichbrød (dog med en væsentligt mere tung konsistens). Ærte- og risprotein er ganske gyseligt som pulver i en shake, men de egner sig glimrende til brød i forskellige afskygninger da de har en ret bastant smag. Ovenstående havde en rigtig god og kraftig smag – men ris- og ærteprotein er specielt i smagen og det vil derfor måske ikke falde i alles smag.
Ønsker man at gøre brødet glutenfri skal hvedekliden blot udelades :)
Ingredienser:
10 gram malede hørfrø (jeg brugte en kaffekværn)
12 gram mandelmel
8 gram hvedeklid
6 gram ærteprotein
7 gram risprotein
130 ml æggehvide
Lidt mælk
Fremgangsmåde:
Bland alle de tørre ingredienser sammen først i en skål og kom derefter æggehviden i. Lav en tyk pandekage på en medium varm pande der er smurt i fedtstof. De skal have 5-6 minutter på hver side. Hurtigt og nemt at lave.
Energifordelingen for hele portionen ser således ud: