Dette er den første opskrift på proteinpandekage på bloggen, selvom jeg har haft lavet en del af dem gennem tiden, men jeg har været mere interesseret i diverse former for kager det sidste stykke tid. Men nu er det tid til at få gang i nogle opskrifter på proteinpandekager igen. Fordelen ved proteinpandekager er, at de som regel er rigtig nemme at tilberede og kun skal have kort tid på panden før de er færdige. Så det er den perfekte proteinsnack til de utålmodige. Og hvorfor kalder jeg opskriften ‘pumpkin’ i stedet for græskar? Fordi det lyder bedre :D
Pandekagerne fik en rigtig god konsistens, men de er naturligvis en del tykkere end “almindelige” pandekager.
Ingredienser:
100 g Græskarpure (eller sød kartoffel)
15 g Kastanjemel (kan erstattes af blendede havregryn)
30 g proteinpulver med vanilje
80 g æggehvide
2 g husk fiber (kan erstattes af hvedeklid eller udelades)
8 g sukrin
Kanel
Fremgangsmåde:
Kom græskaren i en skål og derefter proteinpulver, kastanjemel, sukrin, husk fiber – og så æggehviden til sidst. Rør det herefter godt rundt med en ske til du har en flydende masse. Varm en pande op på medium og kom lidt fedtstof på. Det er som regel kun den første pandekage der behøver lidt fedtstof. Pandekagerne 3-5 minutter på hver side, eller indtil de er faste, men uden at være brændt på.
Jeg fik to store pandekager og en lille en ud af ovenstående portion, man kan med fordel lave mindre pandekagerne hvis man ønsker lidt flere. Ønsker man en større portion fordobles ingredienserne blot
Energifordelingen for pandekagerne per 100 gram ser således ud:
Praktisk:
Kastanjemel kan købes i velassorterede helsebutikker.
Sukrin kan købes i velassorterede helsebutikker.
Husk fiber kan købes i Føtex og apoteket.