Det der med ikke at bage sine cookies er jeg lidt vild med, da jeg godt kan være lidt utålmodig :D Dette er selvfølgelig ikke cookies i traditionel forstand, men bløde cookies. De kan alternativt også bare laves til kugler, men cookies er lidt sjovere.
De er både hurtige og nemme at lave og har en lækker kraftig chokoladesmag med en spicy bismag.
Ingredienser:
60 g proteinpulver med chokolade
60 g havregryn (brug glutenfri, hvis du ikke kan tåle det)
25 g kokosolie (stuetemperatur)
15 g mørk chokolade
10 g ren kakaopulver
40 g vand
40 g sukrin
1/4 tsk salt
1/4 natron
1/2 tsk kanel
1/4 cayenne eller chili (mere hvis du vil have det stærkere)
Fremgangsmåde:
- Bland de tørre ingredienser og hak den mørke chokolade i mindre stykker og kom det sammen i en skål.
- Rør rundt i skålen så det blandet godt sammen,
- Tilsæt kokosolie (kokosolien skal være smeltet først)
- Ælt ingredienserne grundigt sammen indtil du har en fast og ensartet masse.
- Sæt dejen 10 minutter i fryseren så dejen hærder lidt og er nemmere at have med at gøre.
- Bræk klumper af dejen sammen og form dem efter eget ønske eller som jeg har gjort.
- Rul dem i havregryn – det har to funktioner; det giver lidt ekstra smag og så sørger for det at de ikke klistrer. Der kan eventuelt kommes nogle goji-bær på også, men det er slet ikke nødvendigt.
- De kan spises med det samme eller blive kølet lidt ekstra af i køleskabet.
Energifordelingen pr. 100 gram er: