Dette er en virkelig nem opskrift, som giver et rigtigt godt resultat – det er aldrig en dårlig kombination! Denne opskrift på protein-burgerboller er intet mindre end både økologisk, glutenfri og proteinrig. Det er slet ikke dumt. Til gengæld er burgerbollerne høj på kulhydrater, relativt set i forhold til mine andre opskrifter, men stadig ganske tilforladelig set i forhold til normale burgerboller.
Lige en note omkring burgerbollerne; de er tunge i konsistensen, grundet ingredienserne. Så betragt dem som grovboller og ikke som de klassiske lette burgerboller (som i øvrigt på ingen måde mætter). Jeg er personligt en sucker for at opnå mæthedsfornemmelse og derfor passer det mig også perfekt at burgerbollerne er så forholdsvis tunge i det; det bidrager uden tvivl til en øget mæthedsfornemmelse. Da der er tilsat fiber husk, er fiberindholdet i disse protein-burgerboller også ganske højt – så der er lige endnu en bonus. Der er heller ikke brugt proteinpulver i denne protein-opskrift, så ingredienserne er noget alle kan skaffe i den lokale Føtex :)
Ingredienser:
50 g blendede quinoaflager (kan erstattes med havregryn)
50 g boghvedemel (kan erstattes af en anden form for glutenfri mel)
250 g skyr
2 spsk fiber husk
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
Krydderier (oregano & rosmarin)
Fremgangsmåde:
- Kom blende quinoaflager og boghvedemel i en skål.
- Kom herefter salt, Husk fiber og krydderier i. Hvilke og hvor meget krydderier er valgfrit – det afhænger af hvilken smag man ønsker og hvor kraftig den skal være. Jeg brugte rosmarin, oregano og en meget lille dash af hvidløgspulver. Pizza-agtige krydderier kan anbefales.
- Tilsæt Skyr og rør rundt så i får en sammenhængende dej.
- Form dejen til boller (denne portion giver 2-3 boller, afhængig af hvor store I ønsker dem) på et bageplade med bagepapir.
- Bag i ovnen på 200 grader i 25-30 minutter – indtil de har fået en fin gyldenbrun farve.
- Lad dem køle af
- Enjoy!
Næringsindholdet pr. 100 gram:
Lidt forskellige billeder – blandt andet af en burger jeg lavede med dem. Bollen du ser på billedet er lavet med havregryn i stedet for quinoaflager og de bliver akkurat lige så gode – så det er frit slag med ingredienserne :)