Jeg elsker burritos – da jeg var på roadtrip i USA i sommeren 2013, spiste vi meget ofte på Chipotle, hvor de laver nogle virkeligt gode nogle af slagsen. Jeg spiser dem også ofte hjemmelavet herhjemme – nogle gange med rugtortillas fra Netto – og andre gange med hjemmelavede low carb tortillapandekager. Af den ene eller anden grund, kan det være man vil undgå kulhydraterne i sådan en tortillapandekage, så her en en opskrift på low carb tortilla wraps
Ingredienser: (Til ca. 4 store wraps)
550 g æggehvide
2 spsk fiberbusk (10 g)
20 g fuldkornsrismel (urtekram)
40 g affedtet kokosmel
Krydderier: salt, peber, paprika, løgpulver
Fremgangsmåde:
- De tørre ingredienser + krydderier røres sammen
- Æggehvide tilsættes og dejen røres godt sammen – det er vigtigt at der ikke er klumper i dejen.
- På en varm pande (høj varme) bages pandekagerne evt. i lidt smør. Sørg for at brede dejen ud på panden lige når det hældes på, så pandekagen får en god størrelse. De vendes når de er faste nok til at slippe panden helt.
Forslag til fyld: oksekød, tomat, gulerod, agurk, hvidkål, gucamole, tacosauce. Men i bund og grund er det helt op til en selv :)
Energiindholdet pr 100 gram er således:
Laver man 4 store pandekager har de pr styk:
Protein: 15Kulhydrat: 7
Fedt: 1
Kcal: 115