Her er en lækker og nem opskrift på proteinbar med æble/peanutbutter-smag. Æble og peanubutter lyder måske som en underlig blanding, men de to smage komplimenterer faktisk hinanden overraskende godt. Det er ret lækkert – prøv selv. Og kokos er heller ikke en dårlig ting deri.
Men denne opskrift på proteinbar er i hvert fald rigtig nem, giver en fremragende konsistens (ikke for blød eller hård) og smager dejligt.
Har du mod på flere opskrifter med æbleprotein, så kan jeg anbefale denne simple opskrift på æbleproteinkugler med hvid chokolade. Den tager ingen tid at lave og er en lækker snack
Ingredienser:
40 gram proteinpulver med æblesmag (det er sødet med stevia, hvilket jeg synes er ret fedt med det alternativ. Det er pt det eneste i DK der tilbyder det – og jeg håber der kommer flere varianter snart. Jeg er personligt vild med smagen, men jeg kan ikke garantere at du vil være vild med den. Bare lige en disclaimer hvis du nu skulle beslutte dig for at købe den :) )
20 g affedtet mandelmel
20 g glutenfri havregryn (eller bare alm. havregryn)
10 g almindelig kokosmel/kokosraspel
15 g peanubutter (ønskes en kraftigere smag af peanutbutter, så kom 20-25 gram i og reducer kokosmælken lidt)
5 g peanuts
30 g sukrin
40 g fuldfed kokosmælk
10 g chiafrø (kan udelades)
1 knivspids salt
1 gram kanel (kan udelades)
Fremgangsmåde:
- Hak peanuts groft og kom i en skål sammen med de tørre ingredienser.
- Tilsæt herefter peanutbutter og kokosmælk og ælt dejen grundigt sammen.
- Bræk klumper af dejen og form proteinbarer (jeg lavede 5 lige store styks) efter ønskede størrelse.
- Rul dem i kokosmel (valgfrit, men anbefales).
- Sæt dem eventuelt i køleskabet i lidt tid – det giver dem en endnu bedre konsistens og de smager bedst afkølede.
Energifordeling pr. 100 gram ser således ud:
Hvis man laver 5 proteinbarer som jeg gjorde, har hver bar:
Protein: 10 g
Kulhydrat: 4 g
Fedt: 7 g
Fiber: 2,2 g
Kalorier: 121