Jeg har glædet mig til at tage hul på disse opskrifter! Bodylab og jeg har lanceret produktet IMO (isomalto-oligosaccahrider), som er den ‘hemmelige’ ingrediens i blandt andet Quest proteinbarer. Det betyder, at man er i stand til at lave sine egne low carb proteinbarer med ret vilde makroer og konsistens.
Her får I en opskrift på Quest bar med Cookies & Cream. Jeg kan næsten ikke udtrykke nok, hvor vilde proteinbarer man bliver i stand til at lave med IMO-sirup. Konsistens, makro-sammensætning og smag kan virkelig blive i særklasse.
Jeg har valgt at lave en video, for at I kan se hvordan IMO ser ud og opfører sig (og har flere opskrifter på vej, der er allerede lavet et par mere, glæd jer). Vil I vide mere om hvad IMO er, så se længere nede i indlægget.
Ingredienser:
35g Bodylab Whey 100 med Vanilje
65 g Bodylab IMO (skal varmes op, se video)
2 Oreo cookies (kan fås i næsten alle supermarkeder)
15 g blendede mandler
1 tsk vaniljepulver (kan undlades)
2 knsp salt
Fremgangsmåde:
- Bland proteinpulver, blendede mandler, vaniljepulver og salt i en skål.
- Mas Oreo-kagerne i stykker og kom det i skålen
- Varm IMO’en op, kun lige til der kan ses bobler i overfladen (se video) og kom det herefter i skålen med de resterende ingredienser.
- Ælt det hele godt sammen, del dejen i tre stykker og form proteinbarer
- Lad dem købe af i køleskabet eller fryseren (hvis du ligesom mig, er utålmodig).
Er du på mobil kan du se videoen her
Hvad er IMO?
IMO står for isomalto-oligosaccharider og er et preæbiotisk fiber og udvindes fra stivelse fra forskellige kornsorter (men det er ikke stivelse og optages heller ikke sådan af kroppen – og det er glutenfrit).
Det består af noget man kalder for ‘resistente kulhydrater’, hvilket vil sige at de ikke optages af kroppen (og derfor tæller man det heller ikke med som kulhydrater). IMO kan findes naturligt, i meget små mængder, i honning, miso, sake og sojasauce. IMO bidrager samtidig også med sødme og søder cirka 60 % i forhold til almindeligt sukker. IMO siges at indeholde 1,5-2 kalorier pr. gram.
Siden det rent faktisk er et præbiotisk fiber, lader det til at have nogle af de gavnlige effekter som fibre kan have (se undersøgelser i denne wiki-artikel), men det er ikke det jeg ville forfalde til at få mine fibre fra (hint, det burde være grøntsager, frugt osv).
IMO betragtes som naturligt, på samme måde som erythritol, da det teknisk set ikke er kunstigt – men det fremstilles gennem en enzymatisk process, hvor stivelsesmolekyler konverteres til IMO uden nogen kemisk modifikation.
I forhold til de studier der er lavet lader IMO til at være ganske sikkert og endda have nogle potentielt helbredsmæssige fordele (igen, se denne wiki-artikel).
Hvorfor skal IMO varmes op?
Det skal det fordi det giver en mere fast struktur og bliver langt mindre klistret end hvis man ikke gør det. Man kan faktisk sagtens lade være med at varme det op, men det giver en betragteligt mere blød konsistens, som ikke holder formen så godt – og så klistrer det som sagt også en del mere. Så jeg anbefaler at varme det op, når det bruges i opskrifter som denne.