Denne opskrift på proteinbarer er ganske simpel, ligetil, kræver få ingredienser og er ganske hurtig at lave. De har en rigtig god smag, er høj på protein og fedt og meget lav på kulhydrater .De kræver ikke den store introduktion – proteinbarer er, som altid, gode som et mellemmåltid eller snack og så slipper man for alt det bras der ofte er kommet i “kommercielle” proteinbarer.
Ingredienser:
60 gram vanilje whey protein
35 gram ristede kokosflager
25 gram blendede mandler
65 ml kokosmælk (eller alm mælk)
20 g mørk chokolade (85 % eller
Fremgangsmåde:
Rist kokosflagerne i en pande – lad være med at brænde dem på, de skal være let gyldenbrune, men ikke mørke eller sorte på nogen måde. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål og tilsæt mælken til sidst. Bliver massen for flydende kan du tilsætte mere pulver og blende mandler. Form tre barer ud af massen på et stykke bagepapir og hæld chokoladen ud over (chokoladen smelter du enten i et vandbad før du starter opskriften eller varmer op i mikroovnen på en lav indstilling) og smør rundt over hele baren med en ske. Massen bliver af en eller anden grund meget nemmere at forme når chokoladen er kommet ud over – så her kan du virkelig forme dem ordentligt med skeen (og slipper for klistrede hænder). Stil dem 30 minutter i fryseren (indtil de er faste og ikke klistrer mere). Herefter kan de tages ud og sættes i køleskabet i stedet. Enjoy!
Energifordelingen for hele portionen ser således ud:
Én bar giver derfor: 19,5 gram protein, 6,9 gram carbs, 18,17 gram fedt og 270 kalorier,
Vil man reducere kalorierne i denne opskrift kan man med fordel skifte kokosmælken ud med almindelig mælk og de blendede mandler med affedtet mandelmel.