Jeg udgav min bog den 20. august og dagen efter var jeg i Aftenshowet, og dagen efter det var jeg i TV2 Lorry, som måske nok gik lidt mere ubemærket hen, så her er klippet fra det.
Jeg ser muligvis ganske fattet ud i klippet her, men sandheden var at lige før jeg skulle på, var min puls meget højt oppe fra rent stress. Ugen hvor jeg udgav bogen, sov jeg ikke særligt meget, og da vi så nåede til fredag, begyndte det for alvor at vise sig, fx ved at jeg konstant glemte ting. Natten (kl. 1.30) før jeg skulle på TV2 Lorry, stod jeg og lavede opskrifter der skulle med i showet – jeg havde nemlig aftalt med journalisten, at jeg ville medbringe nogle færdiglavede opskrifter og så lave lidt når vi stod der. Da jeg ankom til studiet, i sidste øjeblik, kom jeg ind i receptionen, og så stod de to søde receptionister og kiggede på mig og spurgte kort efter; er det dig med maden?
Maden? Det forstod jeg ikke helt. De spurgte igen – skulle du ikke have noget mad med? I det øjeblik så jeg mig selv udefra og jeg kunne se hvordan jeg blev helt hvid i hovedet og ret befippet og ligesom sank ind i mig selv. Jeg havde glemt alt om de to opskrifter – de lå i to fine bokse i mit køleskab. Det måtte jeg så meddele dem og som i måske kan forestille jer, udbrød der ikke jubel. Dog havde jeg sørget for at have alle de vigtigste ingredienser med, så jeg måtte mobilisere den sidste tankekapacitet og komme med forslaget om, at de hurtigt fik købt et par ekstra ingredienser og så måtte jeg lave så meget jeg kunne nå.
Eftersom jeg ikke kunne nå hjem, blev det planen. Jeg briefede ultrakort med værten og så kom de ellers hastende med et par ting jeg manglede. Jeg fik en køkkenvægt stukket i hånden der kun fungerede, når den havde lyst – og det var ikke så ofte, så det var lige en ekstra udfordring. Stylisten på showet kom trippende og spurgte om jeg havde tid til at få lidt i hovedet til fjernsynet, men det måtte jeg takke nej til, ellers ville jeg ikke nå det. Kort efter fik jeg så at vide at showet ville starte og jeg måtte lave det jeg kunne stille i baggrunden.
Med så rolige hænder jeg kunne begyndte jeg at lave romkugler i det lille tv-køkken mens andre gæster blev interviewet. Nu var det heldigvis opskrifter jeg har lavet mange gange før og de er ret simple, så de krævede ikke alt for meget tid. Romkuglerne fik jeg lavede op rullet i kokosmel og herefter var der 4 minutter tilbage til at hælde de ingredienser op i ser mig bruge og rydde op efter det andet. Men jeg nåede det sgu og havde lige 1 minut til at få pulsen ned og forberede mig mentalt.
Det var en lærestreg: husk lige at tjekke om man har alt, gerne 2-3 gange.
Alle i studiet smagte for resten romkuglerne bagefter og var begejstret, så det var meget cool.
Så nu har i historien lige før i ser mig gå på her. Sjovt som man aldrig helt ved hvad der er sket forud for de situationer man møder folk i.
Er du på mobil kan du ses videoen her
Jeg synes i øvrigt det gik rigtig fint, særligt optakten taget i betragtning – og så var det fedt jeg også lige fik snakket lidt om det hele ikke skal være så restriktivt.