Disse protein-cookies er ikke videre gode med et vægttab som mål, lad det være sagt. De er nemlig ret rige på kalorier, men de smager til gengæld djævelsk godt og er nemme og hurtige at lave. Kalorierne vil godt kunne reduceres ved diverse erstatninger, men indtil jeg finder på sådan en opskrift, synes jeg I skal prøve denne af, for de smager delicious. Hvis man er til peanutbutter er dette et must-try! Konsistensen er “chewy” og ikke sprød pga. fraværet af smør og sukker, men chewy cookies er også lækkert.
Man kan også vælge at lave kagerne mindre ala småkager og således måske fordoble antallet af protein-cookies og derved reducere kalorier for hver protein-cookie væsentligt. Jeg er dog ikke så meget for nips-ting, så jeg valgte at lave dem lidt større.
Ingredienser:
30 g vaniljeproteinpulver
1 æg
1 æggehvide
75 g græskarpure (kan erstattes af æblemos)
150 g øko peantbutter
60 g havregryn
16 g mørk chokolade (86%)
30 g kastanjemel (kan erstattes af mere havregryn)
1 tsk natron
3,5 tsk sukrin (eller andet sødemiddel)
1 knivspids salt
Fremgangsmåde:
- Bland først alle de tørre ingredienser i en skål.
- Tag dernæst peanutbutteren og opvarm det i en glasskål i lidt tid i mikroovnen – nok til at det er blødt. Det gør det nemmere at mixe, specielt hvis man har noget relativt hårdt peanutbutter. Man kan både bruge cunchy eller smooth – jeg er dog personligt klart mest til crunchy da jeg elsker knasende ting. Kom den bløde peanutbutter i sammen med de andre våde ingredienser og rør godt rundt.
- Hak den mørke chokolade i passende stykker og bland dem sammen med dejen. Fordel herefter dejen på en plade med bagepapir og form dem som kager – det hjælper af fugte fingrene da dejen er klistret. Hvor store og hvor mange er op til dig selv – jeg lavede 11 store protein-cookies.
- Bag kagerne i 8-10 minutter på 180 grader. De skal kun lige være let gyldenbrune i bunden.
Energifordelingen for én protein-cookie i en portion med 11 styks er følgende:
Hvis I vil lave et andet antal protein-cookies og regne energien ud, er her energifordelingen for hele portionen:
Protein: 89,2
Kulhydrat: 98,6
Fedt: 99,7
Kcal: 1649