Julen står for døren – og det betyder masser af usundt bagværk, slik, kager, konfekt og mad. Hvis I er ligesom mig, så er det meget rart at have nogle alternativer til al den slags, men som samtidig giver én fornemmelsen af man ikke går glip af noget. Med den tanke in mente ville jeg i dag lave nogle havegrynskugler i dag, men havde intet havregryn i huset – og det blev derfor med quinoaflager i stedet for. Det gjorde dog absolut intet – smagen blev stadig rigtig god og de smager meget henad havregrynskugler. Derudover kan man sagtens erstatte quinoaflagerne med havregryn hvis man har lyst.
Opskriften er super simpel og tager ikke mange minutter at lave og er væsentligt sundere end almindelige havregrynskugler – så de egner sig glimrende til en god powersnack her i julen :) Og så er de naturligvis spækket med protein. Så her har I et sundt og nemt alternativ til de traditionelle havregrynspakker der er fyldt med sukker. Og de smager altså ret godt.
Ingredienser:
30 g quinoaflager (kan erstattes med havregryn)
50 g kvark (eller skyr)
5 g ren kakao
10 g mørk chokolade (85% eller over)
5 g smør
10 g kokosmel
25 g proteinpulver med chokoladesmag
10 g sukrin (mere hvis man vil have dem sødere)
5 g kokosflager
Fremgangsmåde:
- Kom quinoaflager (eller havregryn), proteinpulver med chokoladesmag (jeg brugte herfra), kokosmel (ikke flager), sukrin og kakao i en skål
- Smelt mørk chokolade og smør sammen i mikroovnen. Hæld det i blandingen og kom kvark med i. Mod dejen sammen til I får en sammenhængende let klistret klump
- Spred kokosflagerne ud på et spækbræt eller bagepapir.
- Form små runde kugler ud af dejen og rul dem i kokosflagerne.
- Spis løs
Energifordelingen pr. 100 gram ser sådan her ud: