Søde kartofler er geniale at bage med – specielt fordi smagen er kartoffel er nem at kamuflere og de bidrager med en god sødme, samt er med til at forhindre at kagen bliver tør. Denne proteinkage er ret simpel og tager ikke mange minutter at bakse sammen – den har en god konsistens, som grundet banan og de søde kartofler, slet ikke er tør.
Kombinationen af banan og søde kartofler lyder måske lidt underlig, men det fungerer fantastisk godt sammen, specielt kombineret med vanilje. Jeg fik ideen fra en gut jeg følger på Facebook og måtte afprøve den – det var en succes :)
Ingredienser:
Kagen:
175 g sød kartoffel
100 g banan
50 g proteinpulver med vaniljesmag (jeg brugte denne)
20g affedtet kokosmel
4 g kanel
25 g sukrin
1 spsk vaniljeessens
1 tsk bagepulver
frosting
30 g skyr
5 g vaniljeprotein
5 g affedtet kokosmel
30 g kokosmælk (eller alm mælk)
+ sukrin og vanillessens
Fremgangsmåde
- Mos de søde kartofler og bananen i en skål (de søde kartofler skal være bagt på forhånd, enten i en ovn eller smidt i mikroovnen i 4-5 minutter. Skrællen pilles af).
- Kom herefter proteinpulver, affedtet kokosmel, sukrin, kanel, vaniljeessens og bagepulver i.
- Rør det kraftigt rundt indtil I har en fast dej uden klumper.
- Kom dejen i en kageform og bag det i ovnen på 170 grader i 25 minutter
- Lad kagen køle af
- Kom frosting på, der laves af skyr, vaniljeproteinpulver, kokosmel, kokosmælk og lidt sukrin + vaniljeessens. Du kan sagtens lave noget andet – men vanilje går godt til denne opskrift. Frosting kan udelades, men anbefales.
Energifordelingen pr. 100 gram proteinkage finder I her:
Flere billeder: