Jeg havde en lille slat usødet æblemos stående i køleskabet jeg gerne ville have brugt, men orkede ikke at lave det store – så det skulle være en nem og hurtig opskrift. Det blev til en omgang low carb proteinkugler. I det hele taget laver jeg ret ofte proteinkugler, hvis jeg har lyst til en hurtig snack, fordi de er så hurtige og nemme at lave. I skal kun bruge 5 ingredienser til denne opskrift og den tager ikke mange minutter at smække sammen – så go for it :)
Disse low carb proteinkugler adskiller sig fra de øvrige jeg har lavet, ved at være i en anden grøft ren smagsmæssigt – og det fungerer rigtig godt. Jeg elsker personligt smagen af æble og kanel sammen, så disse proteinkugler ramte rent ind hos undertegnede.
Ingredienser:
60 g affedtet mandelmel (kan erstattes af kokosmel)
60 g usødet æblemos
35 g valle proteinpulver, neutral (kan erstattes af vanilje)
10 g sukrin (eller andet sødemiddel)
5-8 g finhakkede mandler
Vaniljepulver (kan udelades)
Kanel
Fremgangsmåde:
- Bland affedtet mandelmel (eller kokosmel) sammen med sukrin, kanel og proteinpulver (jeg brugte neutral fra bodylab) i en skål
- Kom æblemosen i skålen og rør godt rundt.
- Ælt dejen godt sammen med fingrene indtil I har en sammenhængende masse.
- Bræk små stykker af klumpen og form kugler af dem
- Hak mandlerne fint og rul proteinkuglerne i dem (kan udelades, men anbefales)
- Stil proteinkuglerne i fryseren i 10-15 minutter. Dette trin kan i grunden godt springes over, men det giver lidt proteinkuglerne en lidt mere fast konsistens.
- Enjoy.
Energifordelingen pr. 1o0 gram ser således ud:
Masser af protein og low carb – det er med andre ord en glimrende high-protein snack :)
Flere billeder: