Det er for lang tid siden jeg har haft en proteinmuffin-opskrift oppe, så her kommer en ny en af slagsen. Den er baseret på sød kartoffel og banan, hvilket jeg har erfaret er en rigtig god kombination.
Proteinopskriften her toppes af med noget krokant chokolade på toppen, som virkelig gør opskriften lækkert. Det er utroligt hvor meget små 10 gram chokolade kan gøre for smagsoplevelsen :)
Ingredienser:
200 g sød kartoffel
55 g banan
35 g proteinpulver med chokoladesmag (jeg brugte denne)
20g affedtet kokosmel
110 g æggehvide
20 g sukrin
5 g ren kakaopulver
10 g cacaonibs (eller mørk chokolade hakket i stykker)
1 spsk vaniljeessens
1 tsk bagepulver
10 g chokolade med orangesmag (Appelsin krokant fra Marabou)
Fremgangsmåde
- Mos de søde kartofler og bananen i en skål (de søde kartofler skal være bagt på forhånd, enten i en ovn eller smidt i mikroovnen i 4-5 minutter. Skrællen pilles af).
- Kom herefter proteinpulver, affedtet kokosmel, sukrin, kanel, vaniljeessens og bagepulver i.
- Tilføj æggehvide og rør det kraftigt rundt indtil I har en fast dej uden klumper.
- Kom dejen i en kageform og bag det i ovnen på 160 grader i 25-30 minutter
- Smelt chokoladen i vandbad eller mikroovn og kom den på toppen af muffins’ne. Det kan udelades, men jeg anbefaler det kraftigt, da det virkelig giver opskriften et ekstra pift.
Energifordelingen pr. 100 gram proteinkage finder I her:
Flere billeder: