Så fik jeg endelig tid til at lave lidt kage i køkkenet igen. Det blev til en lækker sommerkage med en cremet topping og mango. Kagen er ret bastant, men den mætter til gengæld også ret meget og har en god grundsmag som komplimenteres godt af den friske topping.
Ingredienser:
65 g Havregryn
45 g proteinpulver med vanilje (jeg brugte den steviasødede vanilla milkshake herfra)
80 g affedtet mandelmel
45 g Bodylab Zero
1 æg
250 Æble & mango mos (kan fås i Superbrugsen)
1 knsp salt
Topping:
100 g flødeost (jeg brugte den økologiske fra Løgismose)
2/3 fintrevet skal fra en økologisk citron
25 g Bodylab Zero Melis
15 g hakkede mandler
Frisk mango i skiver
Fremgangsmåde:
- Kom de tørre ingredienser i en skål og tilsæt æble & mango mos sammen med æg
- Bland det hele godt sammen
- Kom dejen i en kageform og bag kagen på 165 grader i 25-28 minutter. Tjek efter 25.
- I mellemtiden hakkes mandler groft og tørsteges på en pande med lidt salt
- Tag kagen ud og lad den køle af.
- Efter kagen er kølet af laves topping ved at blande flødeost, citronskal og Bodylab Zero Melis sammen som herefter fordeles på kagen.
- Skær skiver af en frisk mango og dekorer kagen. Drys til sidst de hakkede mandler ud over.
Næringsindhold for hele kagen: