Jeg er selv meget begejstret for denne opskrift på en sund rabarber-æbletærte – den blev rigtig vellykket. Nu skal jeg passe på hvad jeg siger, men det er en af de har opskrifter I nok vil kunne servere for familien, uden at de vil vide de har at gøre med en ganske sund opskrift.
Lad jer ikke afskrække af ingredienslisten – det tager faktisk ikke specielt lang tid at lave og den er det hele værd :)
Ingredienser:
Tærtebund
35 g affedtet mandelmel
50 g fiberfin
30 g proteinpulver med vanilje
1 æg
20 g Bodylab Zero
25 g smeltet smør
1 knivspids salt
Fyld
190 g rabarber
215 g æble
40 g sukrin gold
3 tsk kanel
Crumble
50 g blendede mandler eller alm. mandelmel
40 g havregryn
15 g affedtet kokosmel
35 g sukrin gold
2 knivspids salt
30 g smør
Fremgangsmåde:
- Bland alle ingredienserne til tærtebunden til en dej, og smør en form med smør. Tryk eller glat dejen ud så den er jævn over det hele. Den er lidt klistret, men der kan godt arbejdes med den. Glad den lidt på ad siderne, men ikke nødvendigvis hele vejen op. Sørg for der ikke her huller i bunden. Prik tærtedejen med en gaffel og sæt den i ovnen i 6-10 minutter på 175 grader (skal være fast nok til at kunne tages af, men pas på med at give den for meget, så den bliver tør)
- Tag tærtebunden ud og lad den køle lidt af. Løsn den fra formen – det gør den nemmere at få den ud når du er helt færdig.
- Imens tærtebunden bages, klargøres fyldet samt crumble. Til fylder skærer du rabarber og æble i mindre stykker og blander godt sammen med sukrin gold og kanel i en skål for sig.
- Crumblen laves ved at blande alle de tørre ingredienser sammen. Blødgør smør ved fx at give det kort tid i mikroovnen (det skal ikke smelte helt) og bland det herefter godt sammen med de øvrige ingredienser.
- Tag først og kom fylder i tærtebunden og fordel det jævnt. Kom herefter crumblen på henover og tryk det hele lidt sammen (så holder det bedre formen og er nærmere at skære bagefter).
- Bag i yderligere 20 minutter på 175 grader.
Tip: Nyd den gerne lidt lun og med en klat creme fraiche til.
Energiindholdet pr. 100 gram: