Jeg har fået en efterspørgsel på honninghjerter – og den ide lå lige og rugede i mit hoved i nogle dage indtil jeg faldt over honningkagekrydderi i Netto i går og besluttede mig for at gå i krig med en opskrift på sunde honninghjerter.
Jeg er ret stolt af denne opskrift, da jeg synes både smag og tekstur er lige i skabet – de smager virkelig godt. Jeg kan kun anbefale af prøve dem af – og det behøver bestemt ikke at være jul for at disse kan laves. Jeg ved i hvert jeg kommer til at lave dem i det nye år :D
Ingredienser:
100 g sweet potato/sød kartoffel (skal være forberedt på forhånd, bagt i ovnen eller mikroovnen)
12 g smør
30 g proteinpulver med vanilje
55 g affedtet mandelmel
25 g Sukrin gold (alm. sukrin kan også bruges)
20 g glutenfrie havregryn (eller almindelige)
6 g honningkagekrydderi fra Dr. Oetker
25 g æggehvide
20 g honning
10 g chokolade 80 %
Fremgangsmåde – fyld:
- Mos eller blend sweet potato i en skål og kom herefter de resterende tørre ingredienser i.
- Herefter tilsættes æggehvide, smør (der smeltes først) og honning og der røres kraftigt rundt.
- Udstik hjerter med en form. Dejen er en smule klistret, så lav først en grov form af hjerterne, kom lidt koldt vand på fingrene og form den herefter lidt pænere. Hvis I ikke har en hjerteform kan i selv forme hjerter med fingrene. Ellers kan den også lave som en kage. Denne portion giver 4 mellemstore hjerter.
- Bag på 180 grader i 8-10 minutter.
- Lige efter honninghjerterne er kommet ud af ovnen, lægges chokoladekvadraten på og smøres rundt med de smelter. Den gentages på alle kagerne.
- Lad dem køle af i køleskabet eller fryseren, indtil chokoladen er størknet.
Næringsindhold pr. 100 gram:
Pr. honninghjerte: (ved 4 styk)
Protein 13,4 g
Kulhydrat 14,2 g
Fedt 6,2 g
Kcal: 171