Sweet potato eller sød kartoffel er fantastiske at bage ting med – og siden det er et lille stykke tid siden jeg h´havde lavet nget med dem, var det på tide at finde på noget igen. Denne gang blev det til en proteinbar! Det lyder mærkeligt at bruge sød kartoffel i en proteinbar, men det fungerer faktisk rigtig godt – jeg afprøvede endda opskriften på to venner, for at sikre mig at de havde samme opfattelse som jeg. Og bare rolig – denne opskrift smager slet ikke af kartoffel. Konsistensen er forholdsvis blød, så det skal man lige indstille sig på – men omvendt er den også fast og hård nok, til at det fungerer glimrende som en proteinbar. Det er en såkaldt soft proteinbar.
Opskriften er super nem og velsmagende og kræver kun 5 ingredienser – så der er næsten ingen undskyldning for ikke lige at prøve den af, hvis man har lyst til sunde proteinbarer. Sød kartoffel kan købes i alle større supermarkeder.
Ingredienser:
100 g sød kartoffel
40 g kokosmel (kan erstattes med blendede havregryn)
15 g mandelmel (eller blendede mandler)
35 g proteinpulver med vaniljesmag
30 g mørk chokolade
Et dash rent vaniljepulver (kan udelades eller erstattes med vaniljeessens)
Fremgangsmåde:
- Mos 100g sød kartoffel i en skål (de skal forberedes på forhånd – 40 min på 220 grader i en ovn).
- Kom herefter kokosmel (får mit herfra), proteinpulver (brugte isolat fra bodylab, men almindelig whey er fint), vaniljepulver og mandelmel (eller blende mandler) i.
- Rør godt rundt indtil i har en fast masse der kan formes.
- Form barer ud af dejen. Jeg lavede fire – men om det skal være 2 store eller fire små er op til jer.
- Efter barerne er formet, smeltes den mørke chokolade, enten i mikroovnen eller et vandbad.
- Overtræk barerne med chokolade og stil dem 15-20 minutter i fryseren.
- Done – enjoy.
Energifordelingen pr. 100 gram ser således ud:
Not bad – og helt klart bedre end massefabrikerede proteinbarer, der er fyldt med alle mulige underlige ting. Bemærk at erstatninger man foretager med ingredienserne, vil ændre energiindholdet.
Flere billeder: