Søde kartofler kan bruges til rigtig mange ting – også proteinpandekager. Jeg har haft en rigtig travl dag, men ville gerne lave en opskrift, så jeg vidste det skulle kunne laves hurtigt, for at jeg ville få lavet det. Derfor faldt valget på pandekager, da de som regel er hurtige både at bikse sammen og lave på panden. Jeg havde tilfældigvis nogle færdiglavede søde kartofler liggende – så det var nærliggende at lave nogle proteinpandekager med dem.Det lyder måske mærkeligt at bruge dem i pandekager – men det fungerer rigtig godt og er super nemt – så giv det et forsøg :)
Søde kartofler kan anskaffes i alle større supermarkeder og er fantastiske til at give “moist” til opskrifter. Valleproteinpulver er for sig selv ikke særligt godt at bage med, da det gør bagværk tørt og gummiagtigt, men kombinerer man det med de rette ting, såsom fx søde kartofler, så får det en rigtig god konsistens. De skal i øvrigt have 40-45 minutter i ovnen på 220 grader – og så er der klar til brug. Prik hul i dem først med en gaffel – ellers risikerer I at de eksploderer i ovnen.
Ingredienser:
150 g sød kartoffel (lavet i ovnen på forhånd)
150 g æggehvide
35 g proteinpulver med vaniljesmag
20 g gojibær (eller blåbær)
10 g kastanjemel (kan udelades)
1 spsk vaniljeessens
6 g sukrin (eller andet sødemiddel)
Evt Kanel
Fremgangsmåde:
- Mos sød kartoffel i en skål og kom herefter proteinpulver i (jeg brugte vanilje herfra), kastanjemel (kan udelades) og sukrin i. Kom eventuelt også kanel i. Jeg gjorde det ikke, men det fortryder jeg faktisk lige nu – jeg tror det kunne have gjort dem endnu bedre.
- Bland herefter æggehvide, gojibær (eller en anden form for bær) og essens i. Rør det godt rundt indtil I har en dej uden klumper.
- Kom dejen på en medium varm pande med noget fedtstof. Jeg brugte kokosolie. Giv dem et 1-2 minutter på hver side – hold øje med de ikke brænder på.
- Lad dem køle af – de smager klart bedst afkølet.
Energiindholdet pr. 100 gram ser sådan her ud:
Da proteinpandekagerne er lavet på søde kartofler, er kulhydratindholdet kommet lidt op, men til gengæld er de forholdsvis kaloriefattige overall – så det er et fint mellemmåltid eller snack.