Foto: www.camillahey.dk
Denne opskrift er virkelig lækker – det er en såkaldt “sweetza” – altså en slags dessertpizza, med masser af sødme. Opskriften er frisk og sommeragtig og passer perfekt til årstiden (hvis sommeren altså kommer på et tidspunkt). Jeg synes personligt, at denne opskrift smagte fantastisk :)
Ingredienser:
Bund:
30 g affedtet kokosmel
30 g affedtet mandelmel
30 g blendede havregryn
40 g proteinpulver med vaniljesmag (brugte denne)
25 g kokosmælk
15 g g Bodylab Zero
1 æg
1 æggehvide
1 g vaniljepulver (kan undlades)
Creme:
100 g drænet fuldfed kokosmælk (light vil ikke virke)
10 g Bodylab Zero
1 g vaniljepulver
Topping:
100 g hindbær
100 g blåbær
150 g jordbær
Fremgangsmåde – Bund
- De tørre ingredienser blandes. Tilsæt derfter kokosmælk, æg og æggehvide og rør massen godt sammen, til du har en lind dej.
- På en bageplade formes dejen som en pizza og bages i forvarmet ovn på 200 grader i 10-12 minutter. Hold øje med bunden. Den skal være helt bagt og fast – men ikke “brændt”.
- Når bunden er færdig skal den køle af (Evt. i køleskabet)
Fremgangsmåde – Creme
- Kokosmælken skal være kold (et par timer i køleskabet eller lidt tid i fryseren gør tricket). Dræn al væsken fra dåsen – det skal kun være det faste kokosmælksmasse du bruger. Kom massen i en skål og pisk det med en elpisker indtil det bliver lidt fluffy. Kom herefter sukrin og vaniljepulver i og pisk lidt videre.
- Vaniljecremen fordeles på den afkølede sweetzabund og sweetza’en toppes med de friske bær.
Energifordelingen pr. 100 gram: