Nu året her snart er omme, tænkte jeg det kunne være sjovt at gøre status over hvilke opskrifter der har været de mest populære. Der var flere opskrifter fra 2013, som stadig var meget populære i år, fx Snickerskagen, men jeg har sorteret disse fra og kun taget opskrifter fra i år. Efter et lille kig, kan jeg præsentere følgende liste:
Top 5 opskrifter på bloggen i 2014
- Sund pizza lavet på sød kartoffel blev dette års vinder. Og det er ikke uden grund – denne opskrift har jeg fået mange tilkendegivelser på, gør at man kan undvære almindelig pizza.
- Low carb bountykage indtog andenpladsen. Bountykagen er nok, sammen med Snickerskagen, en af de mest populære kager på bloggen overhovedet. Og den er også god.
- Proteinpandekager med vanilje og banan fik en tredjeplads. Jeg laver ikke så mange opskrifter med proteinpandekager, da jeg synes der er så mange af dem i forvejen, men denne gik rent ind, muligvis fordi de er dejligt nemme at lave og smager rigtig godt.
- Bleeding banana cake får fjerdepladsen – og den kan jeg kun anbefale at prøve af, hvis du endnu ikke har gjort det; den er nem at lave og chokoladefyldet smager, hvis jeg selv skal sige det, virkelig godt.
- Sund jordbærtærte får femtepladsen og var sommerens mest populære opskrift.
Som en lille bonus er her også de mest læste blogindlæg fra min hånd i 2014:
Top 3 blogindlæg i 2014
- Ortoreksi er det nye anoreksi handler om mine tanker omkring at vi hurtigt kan kamme over og få det hele til at handle lidt for meget om træning og kost.
- I indlægget Hvorfor jeg hader fitnesskulturen forklarer jeg nogle af de uheldige tendenser jeg ser i fitnesskulturen
- Calvin Klein har lige vist alt hvad der er galt med vores opfattelse af kroppen var et indlæg skrevet efter Calvin Kleun hyrede modellen Myla Dalbesio og det blev fremlagt som hun var deres plus size model. Det viste sig CK aldrig rigtig havde sagt det og selvom det er gode takter CK bruger en model som Myla, så er hun stadig et godt eksempel på hvordan vores kropssyn bliver alt for påvirket af fx modebranchen.