Jeg har på fornemmelsen, at dette blogindlæg vil nok støde og genere nogle. Jeg håber dog, at efter den første indignation har lagt sig, at det ultimativt giver stof til eftertanke. Så giv gerne indlægget lidt betænkningstid, hvis du umiddelbart føler dig stødt.
Når jeg går igennem mit instagram-feed eller bare generelt udforsker hashtags og andre profiler jeg ikke nødvendigvis følger, så slår én ting mig.
Der er usandsynligt meget bart hud.
Nu er jeg givetvis farvet at, at jeg følger en del i fitnessmiljøet, men jeg synes generelt det gør sig gældende. Hvis man ikke har en sixpack at flashe, så er det som regel boob- eller numse-billeder. Der er med andre ord en del kropsbilleder rundt omkring.
Mænd poster naturligvis også massevis af billeder af bare overkroppe, men jeg ser nu alligevel en overvægt af fænomenet hos kvinder – også dem der ikke nødvendigvis er voldsomt aktive i træningscenteret. Det er en quick-fix – det giver både hurtig opmærksomhed og en del likes.
Hvad går mine tanker så på her – og hvad mener jeg med at vi har brug for en instagram-revolution?
Jeg synes at det grundlæggende er rigtigt ærgerligt at så mange mennesker søger så meget ekstern validering på baggrund af deres krop.
Der er intet i vejen med søge bekræftelse – det behov har vi alle sammen. Det kan dog kamme over.
Men jeg synes det er ærgerligt, at så mange søger den bekræftelse udelukkende på baggrund af deres krop. Og siden jeg bevæger mig i en kultur, hvor netop kroppen er et konstant omdrejningspunkt, forstår jeg godt det paradoksale i min udtalelse. Og jeg kæmper også selv nogle gange med at forene de tanker jeg har om det og nogle af de ting jeg selv laver (fx Insidefitness)
Jeg forstår godt hvorfor nogle måske sidder nu og rynker på næsen og tænker: “Men Morten træner da også og går sikkert også op i sin krop”.
Ja, det gør jeg, dog meget langt fra hvad jeg har gjort engang – og derfor forstår jeg også tankegangen. Der er som sådan heller ikke noget galt med at gå op i sin krop. Der hvor jeg synes problemet opstår, er når man baserer sin identitet på sin krop i sådan en grad, at man aldrig nuancerer sin personlighed med noget andet. Man er bare…en krop.
Når jeg kigger igennem profiler på Instagram og ser oversigten af billederne, så er det overvældende ofte en masse billeder af kroppen. Se fx her:
18 ud af de 25 seneste postede billeder er på den ene eller anden måde af kroppen. Og jeg har ikke ledt efter denne profil grundigt. Jeg søgte blot på hashtagget #fitfamdk og klikkede ind på den første krop jeg fik øje på. Det er endnu værre, hvis man går ind på profiler, der virkelig er dedikeret til fitness.
Nogle gange får jeg lyst til at råbe: I er mere end jeres krop!
Det er ligesom identitet og krop smelter så meget sammen, at de to er uadskillelige. Hvor er alle de andre dele af personligheden? Hvor er der tanker om stort og småt, billeder andre interesser, af de små ting i hverdagen – alle de ting der udgør én som menneske. Kroppen er kun en lille del af det samlede billede.
Hele vores personlighed sidder trods alt på den knop, der sidder oven på den krop, som får al fokus, både fra dig selv og andre.
Endnu et tilfældigt eksempel
Og jeg forstår godt man vil vinkle sin instagramkonto, fordi det så er nemmere at få followers. Er man den rendyrkede fitspo-konto, så får man følgere på den baggrund og så er det lige pludselig ikke så interessant, hvis der postes et billede, der ikke er relateret til det.
Og vi ved jo alle at får man ingen likes, så er man ikke noget værd og ens konto er noget lort. Eller?
Jeg blev overrasket, da jeg for lidt tid tilbage læste et blogindlæg på Mayadroems blog, hvor hun skriver at hun har en veninde, som sletter et billeder hvis de ikke får over 100 likes.
Jeg havde vitterligt aldrig givet likes en eneste tanke på min konto, fordi det der betyder noget for mig er folks feedback i form at kommentarer. Likes er da en fin bi-ting, men det fedeste ved platformen, og sociale medier generelt, er, efter min mening, klart at kommunikere med andre. Selvfølgelig også at tjekke andres billeder ud og få sat gang i nogle tanker eller bliver inspireret – og det kan godt ske, uden at vedkommende vælger at lave det berømte double-tap.
Folk har ofte den misforstået ide, at poster de et billede, som ikke får særligt mange likes, så lægger alle mærke til det. Jeg forestiller mig, at man næsten kan skamme sig over det: “Åh nej, nu tænker alle det var kikset gjort”. Det stammer fra, at vi ofte, fejlagtigt, tror vi er verdens centrum – og vi har alle prøvet det. Men det vi ikke og i langt størstedelen af tilfældende er folk bedøvende ligeglade og det er glemt kort efter. Vi glemmer, at andre også har for travlt med at tro de er verdens centrum.
Bemærk hvor hurtigt du selv konsumerer indhold – hvor længe dvæler du over billeder? Det er ret hurtigt set og glemt. Det er der både noget befriende over, men også noget sørgeligt.
Det betyder ikke, at nogle billeder/video ikke kan efterlade et indtryk, men det er i realiteten meget sjældent vi fx vender tilbage til det samme billede to gange i træk på en instagramkonto. På det tidspunkt er der allerede 100.000 nye at forholde sig til.
Min pointe med alt det her er: vis noget mere af jer selv, som ikke er kroppen. Revolutioner jeres konto. I stedet for alle billederne af jeres kroppe, så nuancer billedet, giv noget mere af jeres personlighed og tanker og vis I er noget mere end blot en krop.
Den ene udelukker ikke det andet og jeg synes det er ærgerligt, at så mange, særligt piger, hungrer efter den eksterne validering baseret på deres udseende i sådan en grad, at de stort set ikke poster andet. Man bliver på den måde ikke defineret af hvem man reelt er, men hvordan man ser ud. Både af andre, men også af sig selv.
Det er uheldigt, fordi det, i visse tilfælde, kan lære nogle, at de ikke er mere værd end deres næste selfie eller billede af six-packen, røven eller kavalergangen.
Og vi har sgu næsten sammen noget interessant at byde på – nogle gange skal det lige graves frem, men det er der et sted. Og hvis det ikke er interessant for alle – så er der for nogen og dét betyder i høj grad noget.
Det betyder ikke, at jeg mener man aldrig skal poste de billeder – det kan trods alt være en stor del af ens passion og det man laver med sit liv, men jeg mener derimod, at man skal være bevist om ikke kun at gøre sig til den krop. For vi er mere end det – meget mere.
Kroppen er en funktion af de tanker du gør dig og ikke der dit intellekt, personlighed og væsen udspringer fra. Alle de ting som vi alle sammen, i sidste ende, værdsætter aller mest, stammer ikke fra det rent fysiske og alligevel er det det vi igen og igen giver mest opmærksomhed.
En anden måde at anskue det på, er at oversætte det til et forhold. Den umiddelbare fysiske tiltrækning kan være spændende og medrivende, men vi ved alle sammen hvordan det ender, hvis der ikke er mere i det end det. Jeg har selv engang været sammen med en pige, hvor jeg ganske simpelt måtte erkende, at jeg var mere forelsket i udseendet end hende som person. Det holdt overraskende nok ikke – der skal være en balance mellem tingene.
Alle de ting vi virkelig kan lide en anden person for: humor, lune, intellekt, empati, spontanitet, engagement – alt det vi i sidste ende synes er fedt ved andre mennesker, er der en stigende tendens til at vi fokuserer mindst på ved os selv og dermed definerer os selv mindst ved.
Vi vokser op og lever i et samfund, hvor der er større og større fokus på sundhed og dermed også kroppen. Vi bliver i forvejen konstant bombarderet med kropsidealer – og uden at lægge mærke til det, så bidrager vi selv til det, ved at lægge så meget af vores fokus der. Det bliver en ond cirkel.
Så opfordringen herfra, er at bryde cirklen og også have andre fokuspunkter end sin krop og nuancere ens offentlige udtryk af sin person. Jeg mener ikke, at man aldrig skal poste krops-billeder, ikke tage sig af sin krop, ikke gå efter at opbygge en flot krop eller inspirere med en flot krop – men det burde, efter min mening, bare ikke udgøre 95% af alt man viser frem, når man har så meget andet at byde på.
Og det mener jeg man skylder sig selv at gøre – for netop at vise sig selv, at man er mere end det.
Fortæl nogle andre historier, som ikke har kroppen som fokuspunkt. Det er både rart og befriede – og vær bedøvende ligeglad med om I ikke får de samme likes, som på et billede af kroppen, hvis det er dét der holder jer tilbage.
Kan jeg ikke være ligeglad? Jo, det kunne jeg godt, men jeg er nu engang skruet sådan sammen, at får jeg nogle tanker, så har jeg en uforklarlig lyst til at skrive det ned. Heldigvis lader mine skriverier ofte til at kunne bruges af andre mennesker – og kan jeg være medvirkende til at sætte gang i nogle perspektiver og reflektion hos bare én, så er jeg glad og det er noget der giver mig en kontinuerlig drivkraft til at fortsætte med at sætte ord på de tanker jeg gør mig.
Det her kunne også alt sammen godt lyde meget frelst – og jeg skal ikke sige mig fra fra at scrolle igennem den slags billeder jeg omtaler her – for det er næsten umuligt ikke at gøre det. Og jeg poster da også selv en del banale ting, men det er ting jeg har indtryk af de også synes er sjovt at følge med i – vi behøver ikke være hverdagsfilosoffer hver dag. De små banale ting kan også bidrage med værdi og inspiration, uden at kroppen er involveret.
Det indhold der rykker noget i mig og giver mig værdi, er ekstremt sjældent billeder af kroppe, hvorfor jeg også har gjort det til en æressag at følge en hel del ikke-fitness relaterede kontoer på min egen Instagram.
Tænk selv over det: det der har givet jer mest som mennesker, givet jer nye perspektiver, nye tanker, glæde, ideer og inspiration. Er det virkelig billeder af kroppe – eller er det alle de andre små ting, som folk deler fra deres hverdag?
Vi er mere end kroppe. Vi har brug for en Instagram-revolution – sæt igang.
——————–
Giv mig meget gerne jeres tanker om emnet – hvis I selv er én af dem der poster mange billeder af jeres kroppe, så er jeg meget interesseret i at høre hvilke tanker I gør jer om det :)